Den særdeles indflydelsesrige, britiske, transkønsideologiske organisation Mermaids er kommet i uføre, efter at den er blevet anklaget for at sende såkaldte “chest binders” til unge piger på 14 år mod deres forældres ønsker.
Mermaids advokerer for såkaldte “transbørn” og deres familier. Organisationen er finansieret af de britiske skatteydere, og den afholder bl.a. kurser for folk i uddannelses- og sundhedssektoren.
“Chest binders” er anordninger af stof, der skal fladmase en piges bryster, hvis hun ønsker at fremstå mere som en dreng eller som “nonbinær”.
“Chest binders” kan medføre alvorlig sundhedsfare – inkl. vejrtrækningsbesvær og vanskeligheder med at at amme, kroniske rygsmerter, brækkede ribben og punkterede lunger.
Efter denne afsløring, som avisen The Daily Telegraph, stod bag, har den britiske styrelse, som fører tilsyn med velgørende organisationer, bekræftet, at den nu kigger nærmere på Mermaids, efter at det ligeledes er blevet hævdet, at organisationen kommer med anbefalinger om pubertetsblokkere (“stophormoner”) uden at have den relevante, sundhedsfaglige uddannelse til det.
Se video, hvor lederen af organisationen Standing for Women, Kellie-Jay Keen, som har kritiseret Mermaids i mange år, bliver interviewet om sagen:
——————————————————–
Læs mere om sagen her:
https://www.dailymail.co.uk/news/article-11251357/Trans-charity-Mermaids-faces-watchdog-probe-childrens-chest-flattening-binders.html
——————————————————————————————
OPDATERING:
NU også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre