Topoperation (“top surgery” – dvs. fjernelse af unge pigers sunde og raske bryster) markedsføres af Børns Vilkår som spændende “rejse”

Nedenstående reklamevideo for webstedet “HØRT” (hort.dk), som er en del af organisationen Børns Vilkår, og som tilbyder gratis chatrådgivning, dukkede i går op i en 15-årigs Instagram-feed.

Når sådan en reklamevideo dukker op i unges Instagram-feed, henvender Børns Vilkår sig uden forældrenes vidende med et stærkt ideologisk budskab, som kan skabe kæmpe skade på børn og unges kroppe, selvforståelse og seksualitet.

I videoen ser vi et ungt menneske ved navn Alexander (med tydelig pigestemme), som nu skal have begge sine bryster fjernet, fordi hun gerne vil ligne en mand. Vi er med på “rejsen”, som hun kalder det.

Læg mærke til, hvordan denne Alexander argumenterer for, at hun ikke vil komme til at fortryde sin beslutning:

“Jeg kommer ikke til at fortryde det valg, jeg har taget … fordi jeg ved, at det er det rigtige valg at tage.”

Hmmmmmm.

Det var den video, der dukkede op som reklame for HØRT i den 15-åriges Instagramfeed.

Nederst på samme side står der, at “HØRT” er en del af Børns Vilkår.

HØRT er Børns Vilkårs nye “rådgivningstilbud til alle unge i alderen 15-24 år og henvender sig særligt til unge, som oplever mistrivsel og udfordringer i kortere eller længere perioder af livet”.

(Det kan man se her: https://bornsvilkar.dk/nyheder/borns-vilkar-lancerer-hort/).

Og de skriver på selve webstedet, at “HØRT udspringer af BørneTelefonen og Børns Vilkår og er en bevægelse mod det gode ungeliv.”

(Det står her: https://hort.dk/om-hoert/)

Pigen i videoen kan ikke være meget ældre end lige i starten af tyverne, så vidt jeg kan vurdere. Og måske er hun yngre end det.

Jeg fordømmer ikke pigen i videoen. På ingen måde. Jeg stiller bare spørgsmålstegn ved, hvorfor unge piger som hende ikke får hjælp til at udfordre naive antagelser om, at man ikke vil komme til at fortryde ting, fordi det føles som det rigtige valg lige nu.

Jeg stiller også spørgsmålstegn ved, hvorfor Børns Vilkår gør personer som denne unge pige til en slags “stjerner” – en fristelse, der er meget svær at modstå for unge (Se fx her: “Modevirksomhed fik 6000 influencer-ansøgninger på få timer” – https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/modevirksomhed-fik-6000-influencer-ansogninger-pa-fa-timer?publisherId=13559207&releaseId=13567710), og især “unge i mistrivsel”, som åbenbart er HØRTs primære målgruppe.

“Trans-influencers” er et kendt fænomen på nettet. Det fænomen understøtter Børns Vilkår nu.

Det er altså sådan nogle “rejser” som denne unge piges, som “bevægelsen” HØRT (og dermed Børns Vilkår) promoverer for “unge, som oplever mistrivsel”.

Er det virkelig sådan her, Børns Vilkår (som vi alle sammen har enorm tillid til) vil præsentere fjernelsen af en ung piges sunde og raske bryster?

Ja, det er det åbenbart.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg er paf. Målløs. Mundlam.

Klik på billedet herunder – Så kommer videoen på Instagram:

NB! Du kan også finde reklamen inde på webstedet HØRT – her:

https://hort.dk/ – KLIK PÅ BILLEDET “JEG ER NÅET TIL OPERATIONSDAGEN”, så går videoen i gang. [Opdatering foretaget d. 2.11.2022: Videoen er nu flyttet til denne side: https://hort.dk/?s=operation]

——————————————————————————————

OPDATERING:
NU også i PODCAST

Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børnog de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Du kan høre podcastepisoden her:

https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre