Den fundamentale forestillingsverden, som ligger til grund for transkønsideologien og den tilforladeligt lydende “normkritik”, er den såkaldte queer-teori.
Queer-teori fremstår som forskning, men det er queer-teori ikke. Queer-teori er aktivisme forklædt som forskning.
På Indiana Universitys biblioteks website beskriver man queer-teori på følgende måde:
“Queer-teori er (…) en tænkemåde, der nedbryder de traditionelle antagelser om køn (“gender”) og seksuelle identiteter, udfordrer traditionelle akademiske tilgange og bekæmper social ulighed.”
Queer-teoretikere hævder, at det vestlige samfund er bygget på nogle antagelser om køn og seksualitet, som queer-teoretikerne kalder for for “cisheteronormativiteten” [eller blot “heteronormativiteten”].
De anser disse forestillinger for at være opfundet af hvide mænd, for at de kan tilrane sig magt over andre samfundsgrupper.
Ifølge queer-teoretikere består denne “cisheteronormativitet” af følgende antagelser:
1: “Køn er noget biologisk, og der findes kun 2 køn.”
2: “Cis-heteroseksualitet er den bedste seksualitet, og andre former for seksualitet er ikke helt stuerene.”
3: “Børn er uskyldige væsener uden seksuelt begær.”
Queer-teoretikernes endemål er at fjerne denne såkaldte “cisheteronormativitet” – At afsløre, kritisere og nedbryde de “cisheteronormative” forestillinger og i stedet opbygge en “queer” verden, hvor disse forestillinger ikke længere dominerer, og mennesket er sat 100 % frit.
Queer-teoriens grundlæggende antagelser
Lad os starte med at kigge lidt på queer-teoriens forestillingsverden – med fokus på, hvordan den åbner døren for folk med pædofile tendenser.
Ifølge queer-teoretikerne er samfundets antagelser indenfor køn og seksualitet socialt konstruerede forestillinger opfundet af hvide mænd, for at de nemmere kan tilrane sig magt over andre samfundsgrupper.
Disse forestillinger kalder queer-teoretikerne for “cisheteronormativiteten“, og ifølge dem lyder de “heteronormative” forestillinger sådan her:
“Cisheteronormativitens” opdigtede forestilling nr. 1:
KØN ER NOGET BIOLOGISK, OG DER FINDES KUN TO KØN
Hvad siger queer-teoretikerne så om den antagelse?
Organisationen “ALIGN”, der beskriver sig som “en digital platform og initiativ, der skaber et globalt fællesskab af forskere, praktikere og tankeledere, som alle har forpligtet sig til at arbejde for retfærdighed og lighed på kønsområdet skriver følgende:
“Nogle af [queer-]teoretikerne hævder, at tanken om, at der findes mandlige og kvindelige kroppe med helt forskellige organer, hormoner og kromosomer, er en forståelse, som vi har skabt gennem sproget og gennem de samfundsmæssige betydninger, som vi påfører kroppen. Den måde, vi forstår kroppe og giver dem mening, er påvirket af linsen fra den dominerende kultur, tid og sprog.”
“Cisheteronormativitetens” opdigtede forestilling nr. 2:
CIS-HETEROSEKSUALITETEN ER DEN BEDSTE SEKSUALITET, OG ANDRE FORMER FOR SEKSUALITET ER IKKE HELT STUERENE
Og hvad siger queer-teoretikerne så om den forestilling?
(På websitet for et andet universitetsbibliotek – denne gang University of Illinois’ bibliotek – kan vi finde følgende svar:
“Et af nøglebegreberne indenfor queer-teori er begrebet ‘heteronormativitet’, som omfatter “de samfundsinstitutioner, forståelsesstrukturer og praktiske orienteringer, som får heteroseksualitet til at fremstå ikke blot sammenhængende – dvs. organiseret som en seksualitet – men også som den privilegerede form for seksualitet. Heteronormativitet er et verdenssyn, som fremmer heteronormativitet som den normale og/eller foretrukne seksuelle orientering, og i samfundet bliver heteronormativiteten bl.a. understøttet gennem institutioner som ægteskab, beskatning, beskæftigelse og rettigheder til adoption. Heteronormativiteten er en form for magt og kontrol, som lægger pres på både de heteroseksuelle og de homoseksuelle gennem institutionelle arrangementer og accepterede samfundsnormer.”
Tilbage hos organisationen “ALIGN” skriver man:
“Heteronormativitet baserer sig på den antagelse, at der kun er to køn, og at de er hinandens binære modsætninger, og heteronormativiteten tildeler interaktionen mellem disse “modsatte køn” privilegiet at være “den bedste form for seksualitet“. Desuden antages folk at være “cisnormative” [dvs. at de har det køn, de er født med], og ciskønslivet bliver fremmet som normen for, hvordan livet bør leves. (…) Det binære kønssystem er hetero-sexistisk, og det tildeler maskulinitet og heteroseksualitet privilegier og undertrykker femininitet og queer-hed.
Og ALIGN fortsætter:
“Den heteronormative norm påvirker ikke kun LGBTQI-personer, men den kan også stigmatisere seksualiteten mellem mænd og kvinder. Under særlige omstændigheder og i særlige sammenhænge kan det fx udmønte sig i, at sex før ægteskabet, polyamorøse relationer og sexarbejde bliver fremstillet som “problemer” indenfor konservative fortolkninger af heteronormativitet.”
Og tilbage på University of Illinois’ biblioteks website skriver de:
“Queer-teori (…) stammer fra mange forskellige kritiske og kulturelle sammenhænge, deriblandt (…) mange seksuelle subkulturer såsom sadomasochisme.”
“Cisheteronormativitetens” opdigtede forestilling nr. 3:
BØRN ER USKYLDIGE VÆSNER UDEN SEKSUELT BEGÆR
Og hvad siger queer-teoretikerne så om den forestilling?
I artiklen “Queer Futurity and Childhood Innocence: Beyond the Injury of Development” skrevet af Hannah Dyer, som er lektor på institut for barndoms- og ungdomsstudier på Brock University i Canada, kan man læse følgende:
“Moderne queer-teori betragter barndommen som der, hvor heteronormativiteten indoktrineres.”
Hannah Dyer fortsætter:
“Retorikken om uskylden, som fungerer som rammen om de normative teorier om barnets udvikling i barndommen, har den skadelige virkning, at den reducerer barnet til en figur uden kompleksitet. (…) [I denne videnskabelige artikel] hjælper jeg med at illustrere, hvordan dele af den affektive, libido-mæssige, epistemologiske og politiske insisteren på barndommens uskyld kan skade barnets udvikling, og jeg kommer med en analysemetode, som insisterer på at rumme barnets queer-mæssige nysgerrighed og udviklingsmønster.”
Hannah Dyer skriver videre:
“Anvendelsen af queer-teoretiske analysemetoder indenfor forskningsfeltet barndomsstudier hjælper med at queer-gøre retorikken om uskyld, som begrænser alle børn, og den hjælper med at afvise forsøgene på at forudsige barnets fremtid, før det har fået mulighed for at udforske sit begær.
Og Hannah Dyer tilføjer:
“Queer-teori tilbyder feltet barndomsstudier en kritisk metodologi, som kan hjælpe med at løsne parametrene for normativ udvikling, så der kan opbygges en dybere og mere rummelig teori om seksualundervisning til børn.”
I artiklen skriver Hannah Dyer desuden:
“Queer-barndommen kan nedbryde de konventionelle antagelser om, “hvordan man bliver voksen“, da den nedbryder (…) håndhævelsen af de strikse grænser mellem barndommen og voksenlivet.”
Joe Sutcliff Sanders er lektor på institut for pædagogik på University of Cambridge i England. Han skriver følgende i sin artikel “Queer Theory, Science Fiction and the Dreamed-for child“:
“Den pædofile [er] det tyvende århundredes ultimative skræmmefigur. (…) Dette afsnit er propfyldt med det tyvende århundredes typiske beskrivelse af den pædofile og hans ofre. For det første bliver den pædofiles begær efter børn det definerende træk ved ham, som før denne handling var et komplekst menneske. Alt anstændigt ved ham (…) bliver nu pludselig kaldt “et komplet bedrag”. Desuden bliver børnene fremstillet, som om de er blevet udsat for en utilgivelig forbrydelse – at blive set som seksuelle væsner, før de burde blive det. Jeg kunne aldrig finde på at påstå, at det at tvinge børn til at dyrke sex er andet end modbydeligt, men jeg vil dog understrege, at denne ene forbrydelse – at man har ødelagt den barndomsuskyld, hvis eksistens aldrig er blevet bevist – ikke kun sender et i øvrigt godt menneske i fængsel, men også får folk til at glemme alt, hvad han ellers nogensinde har foretaget sig i sit liv.”
Queer-teoretikernes endemål
Queer-teoretikerne arbejder for at afsløre, kritisere og nedbryde disse forestillinger og i stedet opbygge en queer verden, hvor disse forestillinger ikke findes, og mennesket er sat helt frit.
Tilbage på websitet for biblioteket på University of Illinois finder vi følgende passus:
“Queer-teori som akademisk redskab (…) udfordrer tanken om, at der findes veldefinerede og uforanderlige identitetskategorier, og den udfordrer de normer, der skaber en binær opdeling mellem “gode” og “dårlige” seksualiteter. Queer-teoretikere hævder, at der ikke er nogen “normalitet”, men at der i stedet findes normer, der hele tiden forandrer sig – normer, som folk ikke nødvendigvis passer ind i. Og queer-teoretikernes primære mål er at nedbryde disse binære opdelinger i håb om, at dette gør en ende på forskelle og uretfærdighed.”
(Og på samme side for organisationen “ALIGN”, som vi citerede fra ovenfor, finder vi følgende beskrivelse af queer-teoriens endemål:
“Målet [for de queer-teoritiske idéer] er ikke kun, at LGBT-personer bliver inkluderet (…), men fundamentalt at ændre præmisserne (…), så de rummer en meget større forståelse af køn og seksualitet, og deriblandt at fjerne heteronormativiteten.”
Hvad er fællestrækkene mellem tankerne hos pædofili-fortalere og queer-teoretikere? Og hvorfor er det så vigtigt at kende dem?
Det løber som en understrøm igennem queer-teoretikernes skriverier, at den traditionelle kernefamilie undertrykker og begrænser barnet, som bør befries af andre udenfor familien.
Visse queer-teoretikere argumenterer også for, at barndommen helt bør ophæves som begreb, fordi opdelingen mellem “barn” og “voksen” begrænser og skader barnet, som vi læste i nogle af citaterne ovenfor.
Barnet opfattes indenfor queer-teori som i stand til selv at træffe beslutninger, som samfundet indtil nu har ment, kun bør træffes af voksne. Ifølge queer-teoretikerne vil folk, der påstår, at barnet ikke kan overskue voksne problemstillinger, blot have magt over barnet.
Alt sammen åbner en ladeport for mennesker, der arbejder for at normalisere sex mellem voksne og børn. Det er ikke rart at skulle sige det, men det er desværre det, der bliver resultatet, når nedbrydelsen af kategorierne “voksen” og “barn” og grænserne imellem dem er blevet en del af dagsordenen.
Se video om fællestrækkene mellem antagelserne hos pædofili-fortalere og queer-teoretikere
Se Graham Linehans fine videointerview (herunder) med Genevieve Gluck – i anledning af Genevieve Glucks artikel om queer-forskeren Jacob Breslow, som for nylig har måttet trække sig som bestyrelsesmedlem i den transkønsideologiske organisation Mermaids, fordi han viste sig at have givet udtryk for meget mistænkelige forestillinger.
I interviewet taler Linehan og Gluck bl.a. om fællestrækkene mellem pædofile-fortalernes og queer-teoretikernes antagelser.
Quiz om de store navne indenfor queer-teori og deres udtalelser om pædofili
Se også nedenstående korte video, hvor professor Derrick Jensen spiller “Queer Theory Pedophilia Jeopardy” med sine elever og afslører den tætte forbindelse mellem grundlæggerne af queer-teori og pædofili.
I quizzen kommer Derrick Jensen med direkte citater fra de helt store navne indenfor queer-teori, og til sidst i videoen forklarer han også, hvorfor der er så tæt en forbindelse mellem queer-teori og pædofili.
Og læg mærke til de studerendes opførsel.
NB! Nedenfor videoen har jeg oversat, hvad der bliver sagt i den, samt tilføjet links til de citater, der bliver nævnt.
Her kommer oversættelsen af, hvad der bliver sagt i videoen – med links til der, hvor citaterne stammer fra:
Professor Derrick Jensen:
”Der er et stort sammenfald mellem anarkisme og pædofili … og forsvar af pædofili …
En studerende afbryder ham:
“Hvorfor taler du ikke om noget relevant?”
Professor Derrick Jensen:
Vent, vent, vent … Det var et skønt spørgsmål. Tak, fordi I beder om at høre om noget relevant …
Jeg har talt om voldtægtskultur hele dagen. Men I mener åbenbart ikke, at pædofili og forsvar af pædofili er voldtægtskultur?
I opfører jer, som om den forbindelse ikke findes.
Så lad os spille Jeopardy. Lad os spille Jeopardy om pædofili indenfor queer-teori …”
[NB! Det særlige ved quiz-programmet Jeopardy var, at spørgsmålene stilledes som SVAR, som deltagerne så skulle formulere SPØRGSMÅLET til.]
Professor Derrick Jensen spørger:
”Svaret er: ’Person, der almindeligvis kaldes queer-teoris gudfar, og som argumenterede for, at aldersgrænser for sex skulle fjernes helt, så det blev lovligt at dyrke sex med børn helt ned til spædbørnsalderen?’ … Hvad er spørgsmålet?”
En studerende svarer:
”Hvem er Foucault.”
[Sammen med andre franske intellektuelle underskrev Michel Foucault i 1977 et manifest, hvori der bl.a. stod: “Fransk lovgivning anerkender, at 12-13-åriges dømmekraft er så tilstrækkelig god, at de kan modtage straf. Men lovgivningen nægter at anerkende, at børn har samme dømmekraft, hvad angår deres følelses- og seksualliv. Lovgivningen bør give børn og unge i puberteten retten til at indgå i de relationer, de selv vælger.” – Læs mere om den historie om Michel Foucault her: https://www.theguardian.com/world/2001/feb/24/jonhenley]
Professor Derrick Jensen spørger:
”Svaret er: ’Forfatteren til den artikel, der lagde grunden til al queer-teori?’ Hvad er spørgsmålet?”
En studerende svarer:
”Hvem er Gayle Rubin.”
Professor Derrick Jensen spørger:
”Svaret er: ’50 procent’. … Hvad er spørgsmålet?”
En studerende svarer:
”Hvor stor en procentdel af artiklen var et forsvar for pædofili … især med henblik på mænd, der elsker drenge.”
Professor Derrick Jensen uddyber:
”Og siden I ikke tror på det, jeg siger, så kommer her et citat fra den artikel, der anses for at være det dokument, der grundlagde queer-teori: ‘
Ligesom kommunisterne og de homoseksuelle i 1950’erne er mænd, der elsker drenge så stigmatiserede, at det er vanskeligt at finde nogen, der vil forsvare deres borgerrettigheder, og endnu sværere, hvad angår deres seksuelle orientering.‘”
[Citat fra ” Thinking Sex: Notes for a Radical Theory of the Politics of Sexuality” af Gayle S. Rubin (1984) – https://sites.middlebury.edu/sexandsociety/files/2015/01/Rubin-Thinking-Sex.pdf]
“… Åh, undskyld … Jeg kommer med fakta … Undskyld tusind gange. Man bør aldrig lade fakta komme i vejen for én.
Og hun sammenligner for øvrigt pædofili med, at nogle mennesker foretrækker stærkt krydret mad.”
[Her er den passage fra artiklen ”Thinking Sex” af Gayle Rubin, som professor Derrick Jensen hentyder til:
”I den vestlige kultur tager vi sex alt for alvorligt. Man bliver ikke betragtet som umoralsk eller sendt i fængsel eller udstødt af sin familie, hvis man godt kan lide stærkt krydret mad. Men alt det kan man blive udsat for … og lidt til … hvis man godt kan lide skolæder. Har det overhovedet nogen som helst betydning, hvis en person godt kan lide at onanere ud over en sko? Der mangler måske nok samtykke, men eftersom vi jo ikke beder vores sko om tilladelse, før vi tager dem på, er det vel næppe nødvendigt at bede om en særtilladelse, hvis vi får udløsning ud over dem.”
[Citatet er fra ” Thinking Sex: Notes for a Radical Theory of the Politics of Sexuality” af Gayle S. Rubin (1984) – https://sites.middlebury.edu/sexandsociety/files/2015/01/Rubin-Thinking-Sex.pdf]
“Sagen er bare, at jeg aldrig har hørt om nogen, som måtte gå i terapi i årevis, fordi de kom til at spise en suppe, som var stærkt krydret …”
Professor Derrick Jensen spørger:
Svaret er: ‘Forfatter til [bøgerne] Macho Sluts og Public Sex”. … Hvad er spørgsmålet?”
En studerende svarer:
”Hvem er Pat Califia.”
[Nogle af de studerende taler med høj røst og forsøger at afspore undervisningen …]
Professor Derrick Jensen fortsætter:
Hov, hov … Hvad var det, jeg hørte en af jer sige før? … ‘Hold dig til emnet.’ … Lad os tale om Pat Califia … Her er noget fra en af Pat Califias bøger …”
[De studerende, der forsøger at afspore undervisningen med høj røst, bliver ved med at snakke …]
Professor Derrick Jensen fortsætter:
Det er ret interessant, at når jeg begynder at tale om sammenhængen mellem queer-teori og anarkisme og pædofili, så vil folk have mig til at holde mund … Her skriver Pat Califia … Hov, hov … Så jeg bliver altså anklaget for at være homofobisk, fordi jeg er imod pædofili …? Læg mærke til, hvem det er, der sammenkæder de to ting … Her er noget, som Pat Califia har skrevet …
‘Ethvert barn, som er gammelt nok til at beslutte om hun eller han ønsker at spise spinat, lege med legetøjslastbiler eller have sko på, er gammel nok til at beslutte, om hun eller han ønsker at løbe nøgen rundt i solen, onanere eller sidde på skødet hos nogen, eller deltage i seksuelle aktiviteter.‘”
[Citatet er fra Pat Califias bog Public Sex: The Culture of Radical Sex (1994) – Her: https://www.ipce.info/ipceweb/Library/califa_aftermath_frame.htm]
“… og med ’seksuelle aktiviteter’ mener hun ikke at lege doktor. Hun mener sammen med voksne. Det udtrykker hun meget tydeligt. Hun skriver også, at pædofile bør spille en større … ikke en mindre … rolle i børns liv.”
Professor Derrick Jensen spørger:
”Svaret er: ’Den queer-teoretiker, der er mest berømt i dag?’ … Hvad spørgsmålet?”
En studerende svarer:
”Judith Butler.”
Professor Derrick Jensen korrigerer:
”Nej. Svaret er ikke ’Judith Butler’ … Svaret er ’Hvem er Judith Butler.’
Professor Derrick Jensen uddyber:
”Judith Butler er den mest berømte queer-teoretiker i dag.
Mens Derrick Jensen bladrer i en bog, råber en studerende: ”Vi SER jer … Alle jer, der STØTTER det her … Jer, som er LIGEGLADE med transpersoners liv!”
Professor Derrick Jensen fortsætter:
”Her er et godt citat fra Judith Butler … Judith Butler skriver:
”Jeg bliver ved med at tilføje denne betingelse: ’… når incest ikke er en krænkelse,’ som antyder, at jeg mener, at der er tilfælde, hvor incest ikke er en krænkelse. Hvorfor siger jeg det? Fordi jeg mener, at der muligvis findes former for incest, som ikke nødvendigvis er traumatiske, eller som bliver traumatiske på grund af bevidstheden om omverdenens fordømmelse.”
[Citatet er fra Judith Butlers bog Undoing Gender (2004) – her: https://selforganizedseminar.files.wordpress.com/2011/07/butler-undoing_gender.pdf] …
“Det er Judith Butler … En af queer-teoriens helte.”
Professor Derrick Jensen spørger:
”Og her kommer så det sidste spørgsmål i Jeopardy-quizzen om pædofili i queer-teori … Svaret er: ’Queer-teoretiker, som har udtalt sig kraftigt IMOD pædofili.’ Hvad er spørgsmålet?”
En studerende svarer:
”Hvem er ingen af dem.”
Professor Derrick Jensen uddyber:
”Præcis. Det er der ikke en eneste af dem, der har gjort. For queer-teori handler grundlæggende om … nedbrydelse af grænser.”
——————————————————————————————
OPDATERING:
NU også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre
