Sådan skrev Dansk Regnbueråd på Facebook i dag – den allersidste dag i 2022:
Dansk Regnbueråd og Lotte Ingerslev fra www.transkoen.dk er forenede i kampen for børns ret til at gennemleve en fuldstændig naturlig kropsproces som puberteten.
Svær som den kan være, er børn blevet modnet og fuldvoksne gennem den helt naturlige, pubertære proces i hundredetusindvis af år. Puberteten er et forløb, der er gennemprøvet af naturen og gennemført af milliarder af børn igennem hele menneskets historie.
Er børn så pludselig blevet blevet radikalt genetisk forandret i årene op til 2015, hvor Sundhedsstyrelsen indførte et behandlingstilbud om kønsskifte til børn? Selvfølgelig ikke. Det er de samme børn, fysisk, som før 2015 – ikke værre, ikke bedre. Bare børn, som de altid har været.
Men hvis alt det fysiske i børnene er det samme, hvad har så ændret sig, siden vi pludselig ser den enorme stigning af, særlig helt unge piger, der bliver overbeviste om at de er drenge i stedet for piger?
Læs resten af Dansk Regnbueråds indlæg her:
https://www.facebook.com/DanskRegnbueraad/posts/pfbid0QcgNT15xcfsRZphCQkqTifXyQv2mSHx2fM3qsuHuBU36ti3QenBXKXmeBGobokXal
Det indlæg skrevet af mig, som Dansk Regnbueråd refererer til i deres indlæg, kan du læse her: https://www.transkoen.dk/2022/12/31/den-danske-sundhedsstyrelse-staar-nu-endnu-mere-isoleret-sverige-har-meldt-officielt-ud-de-anbefaler-ikke-laengere-hormonbehandling-til-boern-og-unge-med-koensdysfori/
Jeg har været så heldig at være gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Vi talte om kønsskifte for børn og unge, samt om de mange meget problematiske lag, der er i den måde vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Den podcastepisode kan du høre her: https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-sandheden-om-konsskifte-til-born-og-unge-i-danmark