[Citat fra artiklen:]
“Kylie hed før Mathias. Men et juridisk kønsskifte betyder, at hun sandsynligvis skal afsone i kvindefængsel. Transkønnede Kylie Flodager sidder lige nu varetægtsfængslet tiltalt for drab. Får hun en fængselsdom, skal hun sandsynligvis afsone med kvinder.
Da Retten i Aalborg i august sidste år fandt 23-årige Kylie Flodager skyldig i manddrab, var hun en sjældenhed i det danske retssystem.
Ikke fordi hun ankede sin dom i håbet om, at Landsretten vil frifinde hende. Og heller ikke, fordi omstændighederne omkring drabet var så voldsomme, at både hun og hendes daværende kæreste fik fængselsstraffe på 14 år.
Kylie Flodager er en sjældenhed, fordi hun, inden forbrydelsen fandt sted, havde foretaget et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Dermed skriver hun sig ind i et af tidens store dilemmaer, hvor moral bliver sat på spidsen, og hvor mange kræver hensyn, men få kan gennemskue hvordan.
I skrivende stund sidder Kylie Flodager varetægtsfængslet i et arresthus, hvor der både er mænd og kvinder. Det forklarer hendes forsvarsadvokat, Søren Beckermann. Til marts skal hendes sag for Landsretten, hvor der atter vil blive taget stilling til, om hun er skyldig, og om hun i givet fald skal have en fængselsstraf.
Det er i sidstnævnte tilfælde, at dilemmaet opstår.
»Det ligger fast, at hvis hun skal afsone i et fængsel, så bliver det i et kvindefængsel. Hun er juridisk set en kvinde,« siger Søren Beckermann, der ikke har »bemærkninger til«, hvor langt Kylie Flodager er i sin overgang fra mand til kvinde.
Kriminalforsorgen vil ikke kommentere konkrete personsager og kan derfor hverken be- eller afkræfte forsvarsadvokatens oplysninger.
Men i et skriftligt svar til Berlingske skriver Kriminalforsorgen:
»Kriminalforsorgen kan dog oplyse, at dømte og varetægtsfængslede som hovedregel placeres på baggrund af cpr-nr., det vil sige det juridiske køn. I tilfælde hvor den indsattes juridiske køn er forskelligt fra den indsattes kønsidentitet, biologiske køn og/eller fødselstildelte køn, vil udgangspunktet for placering bero på en konkret og individuel vurdering.«
Den »konkrete og individuelle vurdering« kan have andre udfald end hensynet til den transkønnedes egne ønsker.
I februar sidste år afsagde Københavns Byret dom i en sag, hvor en transkønnet kvinde ønskede at blive overført til et kvindefængsel. Kvinden sad fængslet med mænd i Herstedvester Fængsel og fik i 2015 juridisk kønsskifte. Dertil kom, at hun er diagnosticeret med et syndrom, der blandt andet medfører en reduceret mængde af det mandlige kønshormon testosteron. Men da kvinden samtidig var straffet adskillige gange, blandt andet for voldtægt af en kvinde af særlig farlig karakter, afviste retten at overføre hende til et kvindefængsel.
Overordnet forklarer Kriminalforsorgen:
»I vurderingen skal den indsattes kønsidentitet og den indsattes biologiske køn tages i betragtning. Sikkerhedshensyn er dog afgørende, hvorfor det tillægges vægt, hvilken kriminalitet den pågældende er dømt for, og om en given placering må antages at udgøre en sikkerhedsrisiko for personalet, den indsatte selv eller de medindsatte.«
Så langt så godt.
I sager om transkønnede i stærkt kønsopdele institutioner er problemet, at flere parter hiver og flår i det samme argument – men ønsker at opnå forskellige ting med det.
Argumentet hedder hensyn. Spørgsmålet er bare, hvem der skal tages mest hensyn til.”
[Citat slut.]
——————————-
Resten af artiklen kan læses her: https://www.berlingske.dk/eksistens/kylie-hed-foer-mathias-men-et-juridisk-koensskifte-betyder-at-hun
I artiklen nævnes også et nyligt debatindlæg af journalisten Dorte Toft med overskriften: “Falske transkvinder er et problem i fængsler: Hvem passer på de kvindelige indsatte?” – Det kan man læse her: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/falske-transkvinder-er-et-problem-i-faengsler-hvem-passer-paa-de
