Her er en opsummering af, hvad Jamie Reed fortæller:
Fra 2018 til 2022 var Jamie Reed sagsbehandler på børnekønsskifteklinikken ”Washington University Pediatric Transgender Center på St. Louis Children’s Hospital i staten Missouri i USA.
Hun havde ansvaret for visiteringen af patienter, og i de 4 år, hun var ansat der, blev over 1000 mindreårige behandlet på klinikken.
Jamie Reed beskriver sig selv som ”queer”, og hun er gift med en transmand (altså en kvinde), så hun falder udenfor forestillingerne om, at alle kritikere af trans-ideologien er reaktionære konservative.
Reed fortæller, at den grundlæggende forestilling, man havde på klinikken, var, at det var afgørende at give børnene kønsskiftebehandling så tidligt som muligt.
Jamie Reed gik ud fra, at den forestilling var underbygget af massiv forskning af høj kvalitet. Det skulle vise sig at være helt forkert.
Størstedelen af de mindreårige, der dukkede op på klinikken, fik udskrevet hormoner, som har alvorlige, livsændrende konsekvenser, deriblandt sterilitet.
Jamie Reed forlod klinikken i november sidste år, fordi hendes samvittighed forbød hende at fortsætte med at være med til det, der foregik på klinikken, som hun beskriver som at ”skade sårbare mennesker” på ”horribel vis”.
I starten af hendes ansættelsesperiode bestod patientgruppen overvejende af drenge, der udtrykte ønske om at være piger, og der var kun tale, at der hver måned kom 10 nye patienter til klinikken, som var børn.
Men ligesom det er sket i resten af den vestlige verden, opstod der pludselig en eksplosiv vækst indenfor børn, der udtrykte kønsligt ubehag, og da Jamie Reed forlod klinikken, var antallet af patienter, der var børn, steget til 50 pr. måned, og deraf var omkring 70 procent piger.
Det bekymrede Jamie Reed, men kun én anden medarbejder på klinikken delte hendes bekymring, og blandt medarbejderstaben blev man ikke populær af at ytre skepsis over for denne trend.
Jamie Reed lagde mærke til, at mange af patienterne led af andre lidelser end kønsrelateret ubehag – bl.a. depression, angst, ADHD og spiseforstyrrelser, og at ca. 30 % af dem havde autistiske træk.
En del af patienterne udtrykte også, at de led af sygdomme, som lægerne afviste, at de havde – fx tourette eller multipel personlighed.
Lægerne talte med hinanden om, at disse former for selvdiagnosticering måtte skyldes social smitte, og de medgav sågar, at selvmordstanker også havde et element af social smitte over sig.
Men da Jamie Reed anførte, at det også kunne se ud, som om den eksplosive stigning i patientgruppen, der bestod af piger, afviste lægerne, at kønsidentitet kunne være udtryk for social smitte.
Kønsidentitet var noget medfødt, insisterede de.
Jamie Reed påpeger, at de teenagere, der blev behandlet på klinikken, havde meget vanskeligt ved for alvor at forstå konsekvenserne af den behandling, de modtog.
Hun fortæller bl.a. om en pige, som havde fået udskrevet testosteron, og som måtte behandles på hospitalets akutklinik, fordi hun begyndte at bløde voldsomt ud af skeden. Pigen havde haft vaginalt samleje, og hendes skede var flænget, fordi testosteron gør vaginalvæggen meget tynd.
En anden piges klitoris var vokset så meget, at den nu hang ned under hendes vulva, og det gjorde ondt, når hun gik.
Jamie Reed gør opmærksom på, at kønsskifteklinikkerne i øjeblikket skaber en stor gruppe teenagere, der udstyres med særdeles usædvanligt udseende kønsdele – i en alder, hvor de ikke aner noget som helst om, hvordan deres ønsker til livet vil komme til at se ud, når de bliver voksne mennesker.
En anden patientgruppe på klinikken udgjordes af unge mennesker fra hospitalets psykiatriske afdeling. De var diagnosticeret med lidelser som bl.a. skizofreni, ptsd, bipolær lidelse. Og alligevel så lægerne på klinikken kønsskifte som løsningen på deres problemer.
Jamie Reed foreslog, at man begyndte at indsamle data om, hvordan det gik patienterne efter behandlingen, men det var der ingen interesse for blandt lægerne. En af dem svarede, at han ikke kunne se nogen idé i at bruge tid på personer, der ikke længere var hans patienter.
Til sidst fik Jamie Reed, mens resten af personalet hørte på, at vide, at hun enten måtte holde op med at anfægte lægernes behandlingsmetoder og deres autoritet eller finde sig et andet job.
Og til sidst valgte Reed så at sige op – på trods af de store økonomiske omkostninger, det medførte for hende.
———————
Jamie Reed arbejder nu for, at der skal indføres et forbud mod al medicinsk og kirurgisk kønsskiftebehandling for mindreårige.
Hun har afgivet en edsvoren erklæring om sine oplevelser på den klinik, hvor hun var ansat.
Hendes edsvorne erklæring kan man læse her: https://ago.mo.gov/docs/default-source/press-releases/2-07-2023-reed-affidavit—signed.pdf?sfvrsn=6a64d339_2
Jamie Reed har desuden beskrevet sine oplevelser i en artikel – her: https://www.thefp.com/p/i-thought-i-was-saving-trans-kids – Men den artikel ligger bag en betalingsmur.
I stedet kan man læse en kortere artikel om hendes oplevelser i avisen The Daily Mail – her: https://www.dailymail.co.uk/news/article-11734551/St-Louis-trans-clinic-investigated-harming-600-teens.html
Og Missouris statsadvokat Andrew Bailey har nu igangsat en undersøgelse af den børnekønsskifteklinik, som Jamie Reed var ansat på. Det kan man læse mere om her: https://ago.mo.gov/home/news/2023/02/09/missouri-attorney-general-andrew-bailey-confirms-launch-of-multi-agency-investigation-into-st.-louis-transgender-center-for-harming-hundreds-of-children
Statsadvokaten udtaler i den forbindelse:
“Vi har modtaget foruroligende anklager om, at ansatte på The Transgender Center på St. Louis Children’s Hospital har gjort skade på hundredvis af børn hvert år, bl.a. gennem anvendelse af eksperimentel medicin. Vi tager disse anklager alvorligt og undersøger bevismaterialet grundigt, så vi kan sikre os, at børn ikke bliver gjort fortræd af mennesker, som ser ud til at være mere optagede af en yderliggående samfundsagenda end af børns sundhed.”
——————————————————————————————
Også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre
