Et af de ældste principper indenfor lægevidenskaben er ”Først og fremmest, gør ingen skade” (på latin: “Primum non nocere”).
Det er et ansvar, som lægen ikke kan uddelegere til patienten. Lægen må selv opveje behandlingens risici mod risiciene ved ikke at behandle.
Hvis der er flere risici end fordele, forbyder etikken lægen at give patienten behandlingen.
Og i de tilfælde, hvor der er betydelige risici for, at behandlingen får negative konsekvenser for patienten, er det lægens ansvar at sikre sig, at patienten (eller patientens forældre) forstår og er juridisk i stand til at give samtykke til behandlingen.
Det er det, man kalder ”informeret samtykke”.
———————
HVEM ER STEPHEN LEVINE?
Stephen Levine er psykiater og ekspert i kønsdysfori hos børn og unge. Han var for mange år siden formand for komitéen, der stod i spidsen for udfærdigelsen af behandlingsretningslinjerne hos organisationen WPATH, hvis retningslinjer for kønsskiftebehandling Rigshospitalet skriver på deres hjemmeside, at de følger.
Men da WPATH blev infiltreret af transaktivister, forlod Levine organisationen.
Levine var i 2020 ekspertvidne i en sag om informeret samtykke angående ”kønsbekræftende” behandling. Da fortalte han bl.a. om, hvordan informeret samtykke om kønsskiftebehandling bør foregå.
———————
HER KOMMER ET SAMMENDRAG AF DET, STEPHEN LEVINE FORTÆLLER (se link og sidetal nedenfor):
For at opnå informeret samtykke skal lægen først som minimum gøre følgende 3 ting:
1:
Sætte sig ind i patientens situationen
2:
Sætte sig ind i, hvor megen viden der findes om de relevante behandlingsmetoder og resultaterne af dem, og hvor stor uvished der er
3:
Informere patienten ærligt om:
– behandlingens fordele
– behandlingens risici og ulemper
– alternativerne til behandlingen
Derefter skal lægen afgøre, om patienten (eller forælderen) har forstået, hvad vedkommende har fået at vide, og om vedkommende har den fornødne kognitive kapacitet til at træffe en beslutning.
At patienten (eller forælderen) mekanisk svarer ”ja” til nogle spørgsmål er ikke tilstrækkeligt til at opfylde lægens etiske forpligtelse til at opnå informeret samtykke.
Som minimum bør en behandler hjælpe patienten (eller forælderen) med grundigt at overveje følgende fire spørgsmål:
1:
Hvilke fordele forventer du, at denne identitet / dette kønsskifte / disse hormoner / denne operation vil give dig/dit barn på længere sigt?
2:
Hvad er din forståelse af, hvilke sociale, uddannelsesmæssige og psykologiske risici denne identitet / dette kønsskifte indebærer?
3:
Hvad er din forståelse af, hvilke almindelige og sjældne, kortsigtede og langsigtede sundhedsmæssige og risici der er ved hormon- og kirurgisk behandling?
4: Hvordan forventer du, at dit liv / dit barns liv ser ud om 10-20 år?
De svar, som patienten/forælderen giver på disse spørgsmål, vil gøre lægen i stand til at vurdere, hvor realistisk patientens/forælderens forståelse er – dvs. om vedkommende på nuværende tidspunkt er i stand til at give informeret samtykke til behandlingen.
Et eksempel:
En dreng, som forventer at blive en lykkelig, attraktiv, socialt accepteret 21-årig pige, er sandsynligvis ikke blevet tilstrækkeligt informeret om – eller har mentalt blokeret for – de hårde data om 20-30-årige transkønnedes psykiske og sociale velbefindende.
Han har heller ikke forstået, at der er en høj risiko for, at han som transkønnet voksen ikke vil blive betragtet som attraktiv af mennesker af hverken det ene eller det andet køn.
Han har desuden heller ikke forstået, hvordan det vil påvirke hans velbefindende som voksen.
Overvejelsen af ovenstående fire spørgsmål kræver typisk adskillige sessioner med en psykolog.
Fikserer patienten/forælderen alt for hurtig alt for hurtig på et bestemt udfald, er det et advarselstegn om, at vedkommende ikke er i stand til at tolerere viden om risici og alternativer til behandlingen og derfor ikke er i stand til at give informeret samtykke.
———————
HER ER NOGLE AF DE RISICI VED KØNSSKIFTEBEHANDLING, SOM LÆGEN BØR SIKRE SIG, AT PATIENTEN/FORÆLDEREN FORSTÅR TIL BUNDS:
Sterilitet:
Kønsskifteoperationer, som fjerner patientens testikler, æggestokke eller livmoder, fører naturligvis til sterilitet, men også krydshormoner medfører en betydelig risiko for sterilitet.
Tab af seksualfunktion:
Pubertetsblokkere forhindrer kønsorganerne i at modnes, hvilket kan hæmme seksualfunktionen og gøre det umuligt at opnå orgasme.
Livslang medicinering:
Efter puberteten vil patienten skulle tage krydshormoner resten af livet.
Helbredsrisici:
Et nyligt studie viste en øget risiko for slagtilfælde og andre hjertekarsygdomme – bl.a. blodpropper, hjerteanfald, lunge- og leversvigt.
Komplikationer som følge af kompleks kirurgi:
Komplikationer forbundet med de reproduktive organer og urinrøret kan få betydelige anatomiske og funktionelle konsekvenser for patientens livskvalitet.
Relationer med familie og venner:
Kønsskifte fører meget ofte til isolation fra en betydelig del af patientens familie. Som voksen vil transkønnedes relationer ofte være begrænsede til andre transkønnede (ofte ”virtuelle” venner, som vedkommende kun kommunikerer med over nettet) og de få andre mennesker, som er godt tilpas med at interagere med transkønnede.
Seksuelle/kærlighedsrisici:
Efter puberteten oplever transkønnede, at den gruppe mennesker, som ønsker at indgå i et romantisk/intimt forhold med dem er meget begrænset.
Når en transperson, som ligner sit ønskede køn godt, afslører sit fødselskøn, er der mange potentielle ciskønnede, der mister interessen.
Og i de tilfælde, hvor en transperson ikke ligner sit ønskede køn godt, opdager vedkommende, at de allerfleste af de mennesker, som er interesserede, er ude efter en eksotisk seksuel oplevelse, men ikke en egentlig kærlighedsrelation.
Desuden er der også det problem, at transpersoner ofte bliver stærkt narcissistiske og derfor er ude af stand til at give partneren den opmærksomhed, som er nødvendig for at opretholde et kærlighedsforhold.
Sociale risici:
Det påvirker selvtilliden hos personer, hvis pubertet bliver udsat adskillige år, at stå på sidelinjen og se til, mens deres jævnaldrende udvikler de sociale relationer og medfølgende sociale færdigheder, som opnås under puberteten gennem de vanskeligheder, den byder på.
Psykiske risici:
Voksne transpersoner oplever det som en udfordring og belastning konstant at skulle sikre sig, at de lever op til de kønsmæssige forventninger til det køn, de har skiftet til, og mange kæmper med en følelse af ikke at være autentiske.
Desuden er der mange, der har for store forhåbninger til kønsskiftet. De tror, at kønsskifte vil løse problemer, som i virkeligheden er almindelige udfordringer knyttet til det at blive mere moden, eller også tror de, at kønsskiftet vil løse problemer, som stammer fra andre psykiske lidelser, de er ramt af.
Derfor kan kønsskifteprocessen medføre, at de ikke lærer at løse personlige udfordringer på det tidspunkt, hvor den slags burde være blevet mestret, og eller at de ikke får behandling for deres psykiske lidelser.
———
KØNSSKIFTEBEHANDLING ER ET SOCIALT OG MEDICINSK EKSPERIMENT, PÅPEGER STEPHEN LEVINE
Stephen Levine er opmærksom på, at der findes folk, der opfatter alt andet end ”kønsbekræftende” behandling som en krænkelse af menneskers ret til autonomi og til at udtrykke sig, som de vil.
Men han påpeger, at ”kønsbekræftende” behandling ikke kan anses for neutral.
Kønsskiftebehandling er eksperimental. Behandlingen vil med stor sandsynlighed ændre barnets liv med særdeles uforudsigelige konsekvenser for barnets fremtidige fysiske helbred, selvmordrisiko og forventede levealder til følge.
At man hævder, at barnets menneskerettigheder er på spil, ændrer ikke ved, at kønsskiftebehandling er et socialt og medicinsk eksperiment.
Derfor bør kønsskiftebehandling udelukkende finde sted i eksperimentelt regi, hvor man følger de relevante retningslinjer og procedurer, og hvor behandlingen er under den nøje overvågning og evaluering, som hører sig til, når behandlingen er eksperimental.
—————————————————————
DOKUMENTATION: Stephen Levines 50 sider lange, edsvorne ekspertvidneerklæring kan man læse her: https://will-law.org/wp-content/uploads/2021/02/affidavit-stephen-levine-with-exhibit.pdf (Ovenstående er et sammendrag af s. 14, 27, 43-46, 38-42)
