Christina Buttons forklarer: Derfor kan autistiske træk forveksles med kønsdysfori …

Skrevet d. af

Helt op til 80 % af de piger, der har autisme, får først stillet diagnosen som voksne. Det kan føre til alvorlige psykiske problemer, og en af konsekvenserne er ofte, at autister som børn eller teenagere får stillet den forkerte diagnose.

———————————–

Dette er en oversættelse af artiklen “How Autistic Traits Can Be Mistaken For Gender Dysphoria“ skrevet af Christina Buttons. Den blev oprindeligt udgivet på Christina Buttons substack “buttonslives”. (Link nederst på siden.)

———————————–

Der er et uforholdsmæssigt højt antal børn og teenagere på autismespektret blandt den store, nye gruppe af børn og unge, der identificerer sig som transkønnede.

I de senere år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af pubertetsbørn og unge voksne, der påtager sig en transkønsidentitet, og det har skabt en intens debat om, hvad de underliggende årsager mon kan være. Den almene debat om problemet har fokuseret på faktorer såsom påvirkning fra sociale medier og vennegrupper, større accept i det omgivende samfund og bredere definitioner af, hvad det vil sige at være transkønnet. Men en vigtig, men stort set uundersøgt faktor, som måske bidrager til denne tendens, er udiagnosticeret autisme, særligt hos unge piger. Uden en diagnose, og selv med en diagnose, men uden en klar forståelse af, hvordan autistiske træk kan komme til udtryk, kan disse træk nemt forveksles med kønsdysfori, og det kan få unge mennesker til at ønske fejlagtige og irreversible medicinske indgreb.

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en kompleks, neurologisk, udviklingsmæssig lidelse, som påvirker et menneskes kommunikation, sociale interaktion og adfærd, og den kommer til udtryk i forskellige grader fra person til person. Men trods lidelsens lange historie og store udbredelse er forstyrrelsen stadig meget misforstået, især hos piger.

Helt op til 80 % af de piger, der har autisme, får først stillet diagnosen som voksne, og det kan skabe betydelige psykiske problemer og fejlagtige tidligere diagnoser. Denne underdiagnosticerer skyldes hovedsageligt den udbredte misforståelse, at autisme mest er noget, der findes hos drenge og mænd. Rent faktisk hævder den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC), at ”ASF er over fire gange så almindeligt hos drenge som hos piger”.

Derimod mener autismeeksperter nu, at kønsfordelingen er meget mere ligeligt fordelt, end man før har troet. Pigers autisme bliver ofte overset, fordi de diagnostiske kriterier er bedre til at opfange de træk, der typiske hos drenge og mænd.

Piger er desuden bedre til at kamuflere deres symptomer, fordi de tilpasser sig sociale situationer og ofte har interesser, der ikke passer ind i de typiske forestillinger om autisme.

Under puberteten oplever piger med autisme ofte øgede sociale og sansemæssige udfordringer på grund af de hormonelle forandringer, der påvirker deres krop og hjerne.

Disse vanskeligheder kan øges, fordi der opstår et pres om at navigere i ukendte sociale situationer og forholde sig til nye forventninger, hvilket kan føre til, at pigerne udvikler depression, angst og problemer med deres kropsbillede. Desværre kan fagprofessionelle komme til at overse pigernes autisme, fordi de har svært ved at udtrykke, hvad det er, de kæmper med.

Fordi autisme underdiagnosticeres hos unge piger, er det efter min mening ikke noget tilfælde, at vi for tiden ser en voldsom stigning indenfor pubertetspiger, der selvdiagnosticerer sig med kønsdysfori.

Denne problematik er et meget personligt emne for mig, fordi jeg havde alvorlige psykiske problemer, da jeg selv var i puberteten. Det førte til flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling og et langvarigt ophold på et behandlingscenter, før jeg langt om længe fik diagnosen aspergers syndrom i en alder af 30 år.

Da jeg stødte på historier om ”detransitioners” [dvs. folk, som har fortrudt deres kønsskifte og ønsker at leve som deres fødselskøn igen] hvoraf mange efter deres fejlagtige jagt efter kønsskifte opdagede, at de havde autisme, følte jeg en stærk forbindelse til dem. Den motiverede mig til at blive journalist og få folk til at blive opmærksomme på det, som de fortalte.

Jeg har skrevet og talt med mange af disse unge mænd og kvinder, som førhen identificerede sig som transkønnede, og nogle af dem har jeg mødt i virkeligheden, og jeg betragter dem som mine venner.

Det er vigtigt, at vi ikke lukker øjnene for, hvor udbredt autisme er blandt denne gruppe unge mennesker, og hvordan disse træk kan have spillet en rolle i disse unge menneskers ønske om at skifte køn.

Mine observationer af denne gruppe mennesker er hverken udtømmende eller endegyldig, men jeg mener imidlertid, at de giver et væsentligt indblik i dette underbelyste fænomen.

Observationerne stammer fra mine samtaler med 48 ”detransitioners” og fra deres skriftlige vidnesbyrd.

Af de 48 ”detransitioners”, som jeg har været i kontakt med, har 42 (32 kvinder og 10 mænd) fået stillet diagnosen autisme, eller også har de selv på fornemmelsen, at de har autisme, fordi de genkender autistiske træk hos sig selv. Selvom de resterende 6 er sikre på, at de ikke har autisme, mener de, at der var mange andre grunde til, at de troede, at de led af kønsdysfori – bl.a. andre psykiatriske lidelser.

Blandt de 42 ”detransitioners”, som har fået stillet diagnosen autisme eller som selv har på fornemmelsen, at de har det, fik kun 5 af dem stillet diagnosen før eller under deres kønsskifteproces.

Alle de 5 har fortalt mig, at hvis de for alvor havde forstået, hvad det ville sige at have autisme, og hvordan det kunne komme til udtryk i deres liv, ville de sandsynligvis ikke have troet, at de havde kønsdysfori.

De har også sagt, at kønsidentitet og transkønsfeltet blev deres ”særinteresse” i en periode af deres liv.

Samme observation gjorde psykologen og forskeren Kenneth Zucker, som i 30 år var leder af Canadas største kønsidentitetsklinik for børn. Han mener, at mange autistiske teenagere identificerer sig som transkønnede, fordi de har en tilbøjelighed til at fiksere på en særinteresse, som de dyrker meget intenst.

Hvad de resterende 37 ”detransitioners” angår, så fik ca. halvdelen af dem den officielle diagnose autisme, efter at de havde fortrudt deres kønsskifte og ønskede at leve som deres fødselskøn igen. De har sagt, at var diagnosen blev stillet tidligere, kunne det have forhindret, at de søgte det kønsskifte, som de nu fortryder. Nogle af disse ”detransitioners” har skrevet om disse afsløringer.

Den anden halvdel af dem forsøger lige nu at blive udredt for autisme eller er ikke interesseret i det, men de oplever, at de kan genkende autistiske træk hos sig selv.

Nogle af grundene til, at de ikke aktivt forsøger at blive udredt, er bl.a. den lange ventetid, og at de generelt er skeptiske overfor fagpersoner indenfor psykiatrien og psykologien, som tidligere ikke har været i stand til at udrede dem ordentligt.

Flere og flere unge mennesker fortryder deres kønsskifte og ønsker at leve som deres fødselskøn igen. Et forum for ”detransitioners” på Reddit har nu over 45.000 medlemmer, og hver måned får forummet omkring 1000 nye medlemmer.

I et amerikansk studie fra 2022 skiftede 29 % af 68 patienter, der ønskede hormonelt og/eller kirurgisk kønsskifte, mening.

I et andet amerikansk studie fra 2022 droppede 30 % af patienterne, som havde påbegyndt behandling med krydshormoner, af ukendte grunde  ud af behandlingen, inden der var gået fire år.

To små studier fra Storbritannien viste, at henholdsvis 7 % og 10 % af patienterne, der var blevet udredt med henblik på kønsskiftebehandlinger, fortrød behandlingen og ønskede at leve som deres fødselskøn igen.

”Detransitioners” har fortalt om, at de omgående blev bekræftet i, at de var det køn, de var begyndt at identificerede sig som, uden at blive udredt grundigt inden.

Nogle af dem var teenagere, da de begyndte at skifte køn, og mange af dem mener nu, at de er blevet udsat for lægeligt påført skader på grund af de forskellige kemiske og kirurgiske indgreb, de har været igennem. Det er uacceptabelt og noget, som ingen mennesker burde udsættes for.

En måde at mindske dette problem på ville være, hvis man oplyste bedre om autisme – især om, hvordan autisme kommer til udtryk hos piger – og hvis man sørgede for at screene børn og teenagere for autisme.

Dette må ikke forstås som en bagatellisering af, hvordan det er at have autistiske træk som voksen. Formålet er udelukkende at undgå, at man hos børn og teenagere forveksler autisme med kønsdysfori.

Desuden udgør den ”kønsbekræftende” behandlingsmodel, som bliver anvendt af mange lægefaglige organisationer [og i det danske sundhedsvæsen, red.], en alvorlig risiko for sårbare børn og unge med autisme, fordi autister ofte selvdiagnosticerer sig med kønsdysfori og opsøger lægefaglige indgreb, som de tror vil lindre deres ubehag.

Den kønsbekræftende behandlingsmodel, som nu bliver anvendt i stort set hele USA, forhindrer sundhedspersoner i at stille spørgsmål til det, hvis et menneske siger, at det er transkønnet, og det forhindrer dem i at hjælpe vedkommende med at udforske, hvilke underliggende faktorer der måske har skabt det ubehag ved deres køn, som de oplever.

I retningslinjerne for kønsbekræftende behandling hos børn og teenagere står det anført, at de skal have pubertetsblokkere [også kaldet stophormoner] efterfulgt af krydshormoner, og derefter kirurgi, hvis de har ønsker om det.

Selvom der er forskning, der viser, at omkring 60-90 % af børn, som identificerer sig som transkønnede, men som ikke udsættes for socialt eller medicinsk kønsskifte, ikke længere identificerer sig som transkønnede, når de bliver voksne, så bliver børn alligevel sat til at beslutte, hvilken behandling de skal have.

Den kønsbekræftende behandlingsmodel er man gået væk fra i Florida og i fremsynede europæiske lande som Finland, Sverige, Storbritannien og for nylig også i Norge, efter at man har foretaget systematiske gennemgange af evidensen på området og draget den konklusion, at risiciene ved kønsskifte for mindreårige langt overstiger de eventuelle fordele.

Det har ført til lukningen af fremtrædende kønsskifteklinikker, strikse restriktioner på anvendelsen af krydshormoner og et forbud mod kønsskifteoperationer for mindreårige.

I Italien, Australien og Spanien har de lægefaglige organisationer også udtrykt lignende bekymringer.

Hvis de amerikanske lægefaglige organisationer var villige til at gå væk fra den kønsbekræftende behandlingsmodel og prioritere grundige udredninger og dybe, individualiserede evalueringer, hvor man udforsker, hvorfor en person føler ubehag ved sit køn, kunne det forhindre, at folk blev fejldiagnosticeret og fik behandlinger, de ikke skulle have haft.

Det er vigtigt at forstå, hvad årsagerne er til, at autistiske træk kan forveksles med og fejldiagnosticeres som kønsdysfori. Jeg har derfor samlet en liste, som forhåbentlig kan øge forståelsen.

AUTISTISKE TRÆK, DER KAN FORVEKSLES MED KØNSDYSFORI

Autister har en række udfordringer, der øges, hvis ikke de får stillet den rigtige diagnose eller ikke bliver oplyst ordentligt om, hvordan deres træk kan manifestere sig.

Nogle af disse træk, som kan få folk med autisme til at blive forvirrede over deres køn, er bl.a. identitetsproblemer, rigid eller ”sort-hvid” tankegang, intense og snævre interesser, adfærd, der ikke passer ind i de stereotype forestillinger om køn, sociale vanskeligheder, en præference for internetinteraktion, samt kropslig inkongruens og andre tilknyttede lidelser.

Identitetsproblemer:

Når autister kommer op i puberteten, begynder de typisk at fornemme, at de er anderledes end deres jævnaldrende. Men de er ofte ikke i stand til at sætte fingeren på den præcise grund eller til at beskrive den, hvilket kan opleves som ubehageligt. De kæmper for at passe ind blandt omgivelserne, og derfor bliver de intenst optagede af at forstå sig selv og finde ud af, hvordan de kan passe bedre ind. I et desperat forsøg på at lindre ubehaget forsøger de ofte at påtage sig forskellige identiteter eller diagnoser for at se, hvilken en der passer bedst.

Rigid tankegang:

Et af kernetrækkene ved autisme er en rigid tankegang – en kognitiv stil, der er præget af ufleksible og repetitive tankemønstre, handlinger og rutiner.

  • I de senere år er betydningen af kravet om diagnosen kønsdysfori blevet nedtonet til fordel for en bredere definition af, hvad det vil sige at være transkønnet eller ”kønsdivers”, hvilket inkluderer, at man blot ikke lever op til kønsmæssige stereotyper. Dette kan autister nemt komme til at fortolke som, at de er transkønnede.
  • Autister foretrækker ofte simple forklaringer, og de har en tendens til en sort-hvid tankegang. Når autister så støder på simplificerede forestillinger om køn, kan det give dem en nem forklaring på deres problemer (De er transkønnede) og en løsning, som også ligger klar (kønsskifte), så de kan opnå det, som de håber vil være fornemmelsen af at være normal og føle sig godt tilpas i deres krop.
  • Undertiden føler piger, som ikke passer ind i forestillingen om den stereotype pige, at de ikke kan konkurrere med de piger, som de opfatter som mere feminine, populære og attraktive. Fordi autistiske piger nemt kan blive fastlåst i sort-hvide tænkemåder, kan det få dem til at vende ryggen til det feminine og erklære sig som ”drenge” i stedet.
  • Mennesker med autisme bryder sig ikke om uoprigtighed. Så når de støder på forestillingen om ”kønsidentitet”, begynder de ofte at omvurdere deres egen livshistorie gennem denne linse og søge efter tegn på, at de måske er transkønnede. Fordi vi mennesker har en tendens til at finde bekræftelse på vores første antagelser, finder de så træk og livsbegivenheder, der passer ind i fortællingen om, at de er transkønnede.
  • Autister har svært ved at tænke fleksibelt, og når de én gang er blevet overbevist om, at et eller andet er sandt, er det meget lidt sandsynligt, at de skifter mening. De kan derfor blive tæt knyttede til deres overbevisninger og have vanskeligt ved at overveje alternativer til dem. Hvis de er blevet overbevist om, at de er transkønnede, kan det være svært at overbevise dem om, at det ikke er tilfældet.
  • Mennesker med autisme har også en tendens til at tænke meget bogstaveligt. Når de så støder på udsagn, der er tænkt som metaforer og har til formål at fremme en inklusiv tilgang – såsom ”transkvinder er kvinder” og ”transmænd er mænd” – opfatter de det undertiden helt bogstaveligt, og de kan begynde at tro, at det rent faktisk er muligt at skifte køn.
  • Deres naivitet kan også komme til udtryk i deres forventninger til socialt og hormonelt/kirurgisk kønsskifte, og de kan blive ekstremt frustrerede, hvis deres forventninger ikke bliver opfyldt.
  • Deres tilbøjelighed til rigide tænkemåder kan gøre det vanskeligt for dem at tilpasse sig ændringer indenfor kønsmæssige normer og forventninger. Denne rigiditet kan blive fejlfortolket som en stærk identifikation med ét køn og ubehag overfor et andet.

Intense og snævre interesser:

Et af autismens kendetegn er en intens og altopslugende interesse for særlige emner eller hobbyer – også kaldet særinteresser. Disse særinteresser kan blive til altopslugende lidenskaber, der gør autister trygge, giver dem nydelse og fornemmelsen af at være dygtig til noget.

Forskning peger i retning af, at der er kønsforskelle mht. de former for særinteresser, som autistiske drenge og piger udvikler. Fx viste en undersøgelse, at autistiske piger har større tilbøjelighed til at have mennesker og dyr som særinteresser, hvorimod drenges særinteresser typisk er genstande og systemer.

Autister, især piger, kan blive meget optagede af ”social retfærdighed” og problematikker med tilknytning til transkønnethed. De kan blive fikserede på at udforske og forstå emnet ”kønsidentitet”, inkl. deres egen, og de oplevelser, som andre ”kønsdiverse” personer har. Denne interesse kan inkludere at læse om emnet kønsidentitet og søge på det på internettet, deltage i støttegrupper og gå til demonstrationer, udtrykke sig kreativt om det på nettet eller blive en del af i et internetfællesskab med fokus på kønsidentitet.

  • Autister har en stærk retfærdighedssans, og de kan blive interesserede i emnet ”social retfærdighed”, når de støder på det i internetfora på sociale medier.
  • Folk med autisme kan også blive fascineret af transkønsfællesskabet og dets kulturelle betydning, bl.a. på grund af de mange karismatiske transinfluencere og det, at emnet ofte omtales i nyhederne. Transkønskulturen bliver mere og mere populær for tiden, så der er efterhånden en endeløs række af måder, man kan dyrke den særinteresse på.
  • Transkønsideologien stammer fra en postmoderne samfundsteori ved navn ”queerteori”, som oprindeligt opstod inden for humaniora i universitetsverden. Der er efterhånden blevet skrevet og forelæst særdeles meget om queerteori. Hvis man er interesseret i queerteori, kan man tilbringe en evighed med at udforske den.
  • “Konsekvent, vedholdende og insisterende” er de ord, som man indenfor sundhedsvæsnet bruger som indikatorer på, at en person har kønsdysfori, men de ord kunne lige så godt bruges om en autists forhold til sin særinteresse. 

Kønsmæssig nonkonformitet:

Personer med autisme opfører sig ofte på måder, der ikke stemmer overens med stereotype forestillinger om køn.

Unge mennesker bør ikke frarådes at opføre sig kønsmæssigt nonkonformt. Det er fuldstændig naturligt og i orden, at en pige har mere stereotypt maskuline træk og interesser, og at en dreng har mere stereotypt feminine træk og interesser. Det er ikke det samme som, at de lider af kønsdysfori.

  • Et studie fra 2014 viste, at børn med ASF var 7,59 gange mere tilbøjelige til at være kønsmæssigt nonkonforme eller ”kønsdiverse”.
  • Et studie fra 2021 viste, at kønsmæssig nonkonformitet er langt mere almindeligt blandt autister end blandt befolkningen som helhed.
  • Adskillige studier peger i retning af, at der er et større sammenfald mellem autismespektrumforstyrrelse (ASF) og kønsmæssig nonkonformitet hos teenagere, end hvis sammenfaldet havde været tilfældigt. Kun 30 % af autisterne i et studie fra 2018 betragtede sig som heteroseksuelle – sammenlignet med 70 % af de deltagere, der ikke havde autisme.
  • Og selvom halvdelen af de 247 autistiske kvinder i et studie fra 2020 identificerede sig som ”ciskønnede”, var det kun 8 % af dem, der angav, at de udelukkende var heteroseksuelle.
  • Det er også muligt, at homoseksuelle mænd og drenge ikke bliver opfanget af de diagnostiske standardkriterier, fordi nogle af dem kan have træk, der er mere typiske for kvinder og piger.
  • Fordi ”transkønnet” er et begreb, hvis definition bliver bredere og bredere for tiden, og som større organisationer indenfor feltet nu beskriver som et ”paraplybegreb”, som også omfatter det bare at være kønsmæssigt nonkonform, kan autister komme til at tro, at de måske er transkønnede, fordi de ikke lever op til de kønsmæssige stereotyper.
  • I sociale sammenhænge føler autister ofte en samhørighed med mennesker af det modsatte køn. De føler undertiden, at det er nemmere at kommunikere med dem, og at de har mere tilfælles med folk af det modsatte køn. Det kan få dem til at tro, at de rent faktisk er det modsatte køn, eller at de burde skifte køn.

Sociale vanskeligheder:

Køn bliver ofte kaldt ”socialt konstrueret”, og et af kendetegnene ved autisme er en lang række sociale vanskeligheder. At autister skal kæmpe meget for at tilpasse sig de stereotype kønsroller, kan få dem til at afvise at følge dem, hvilket kan føre til, at de også afviser, at de er det køn, som de er født med.

  • Problemer med den sociale kommunikation: Personer med autisme kan have svært ved at kommunikere socialt og forstå sociale signaler, og det kan gøre det vanskeligt at navigere i kønsnormer og -forventninger. Disse oplevelser kan give frustration og få autister til at nægte at følge de normer, der er knyttet til deres køn.
  • Repetitiv adfærd: Personer med autisme har ofte en repetitiv adfærd (Den kaldes ofte ”stimming”), og den slags adfærd kan undertiden misfortolkes som kønsmæssigt atypisk adfærd.
    • For pigers vedkommende kan repetitive eller forstyrrende bevægelser blive set som noget ufeminint, og det kan føre til, at de udstødt af deres jævnaldrende.
  • Nedsat social forestillingsevne: Autister kan have vanskeligheder med den sociale forestillingsevne, hvilket kan gøre det svært for dem at forestille sig selv i forskellige roller eller identiteter. Denne vanskelighed kan blive fejlfortolket som, at de ikke identificerer sig som deres biologiske køn.  
  • Vanskeligheder med at skifte perspektiv: Personer med autisme kan have svært ved at forstå andre menneskers perspektiver eller sociale forventninger, og de kan derfor have svært ved at navigere i kønsroller og -forventninger.
  • Nedsat evne til at regulere følelser: Autister kan have svært ved at regulere deres følelser, og det kan medføre intense og ubehagelige følelsesmæssige reaktioner på visse situationer eller sociale forventninger forbundet med kønsroller.
  • Autistiske mennesker lærer ofte at påtage sig alternative ”masker”, så de kan håndtere og passe ind i forskellige sociale omgivelser, hvilket kan gøre det nemmere for dem at påtage sig rollen som det modsatte køn.

Foretrækker ofte interaktion over internettet:

Personer med autisme kan have sværere ved fysiske sociale relationer, hvilket kan få dem til at foretrække at interagere med andre mennesker via nettet, fordi det er nemmere og mindre belastende for dem at navigere i. En af grundene er, at onlineinteraktion kan give en følelse af kontrol og forudsigelighed, som man kan mangle i interaktioner i den ”fysiske” verden.

Autister kan finde det nemmere at kommunikere via nettet, fordi de der har mere tid til at forstå, håndtere og svare på beskeder. De kan også undgå nonverbal kommunikation, som er vanskelig for dem at fortolke. Desuden kan onlinekommunikation føles mindre overvældende og mindre sansestimulerende end offline-kommunikation.

En anden årsag er, at interaktion over nettet kan give én mulighed for at finde sammen med andre, som har de samme interesser eller oplevelser, hvilket kan være sværere offline.

Som det er nu, er der et stort overlap mellem autistiske fællesskaber på nettet og folk, der er optagede af ”social retfærdighed”.

  • Autister mangler forståelse for social adfærd, og de kan være tilbøjelige til at efterligne det, som de ser på nettet. Algoritmerne på sociale medier sender dem en lind strøm af indhold fra transkønsuniverset. Det kan få dem til at tro, at det er sådan, de bør opføre sig, hvis de vil gøre sig håb om at passe ind.
  • De opdager måske en transinfluencer, som er populær og socialt succesfuld, og så begynder de måske at prøve at efterligne vedkommende, hvad angår adfærd, påklædning, kropssprog og interesser, i et forsøg på at tilpasse sig. De kan også udvikle et ønske om at skabe ”indhold” som andre transinfluencere.
  • Mennesker med autister kan typisk godt lide regler, fordi de skaber en fornemmelse af struktur og forudsigelighed. De kan måske fx særligt godt lide, at de sociale regler i internetfora for folk, der er interesseret i ”social retfærdighed”, bliver gjort eksplicitte og tydelige gennem Instagram-diagrammer, som man kan dele med andre.
  • Nogle autister har et særligt talent indenfor det visuelle og rumlige, og det kan føre til kreative færdigheder indenfor kunst eller design. Andre er kreative musisk eller skriftligt. Kreative autister kan blive påvirket af kønslige udtryk, som de støder på online, såsom det at opfinde ens egne ”neopronominer”. De kan få lyst til at udtrykke deres kreativitet gennem deres forståelse af ”kønsidentitet”. 
  • Mange mennesker med autisme føler sig socialt akavede, de har svært ved at få venner, og de er ofte ensomme. Det kan derfor opleves som dragende at blive en del af det voksende fællesskab af transkønnede, som byder folk velkomne, som er anderledes, og hvor der er et indbygget netværk af venner og mulighed for støtte.
  • I onlineverdenen opfordres folk til at skabe deres eget ”brand”. Autistiske unge kan derfor få lyst til at skabe en online-personlighed i et nichefællesskab.
  • De kan også blive påvirket af andre til at vende ryggen til de mennesker i deres liv, som ikke ”accepterer” dem og i stedet slutte sig til ”glitterfamilier” eller afskære kontakten til deres egen familie. Fordi de har færre personer offline, der kan holde dem fast til virkeligheden og give dem mulighed for at høre et andet perspektiv på tingene, er det nemt for dem at overgive sig til styringen fra ekkokamrene på nettet. 

Kropslig inkongruens:

Autistiske mennesker har vanskeligheder med interoception (dvs. at fornemme indre signaler fra ens krop). De kan mærke, at de føler ubehag, men de har svært ved at fortolke deres kropslige signaler og finde ud af, hvor de kommer fra. Dette forværres af aleksitymi (dvs. manglende evne til at identificerer og beskrive følelser). Hvis der ikke bliver stillet den rette diagnose, kan dette føre til, at autister føler sig på afstand af deres krop.

Især hvis personer med autisme ikke har fået den rette diagnose, kan de let blive overvældet af sansemæssige input, men de mangler måske ordene til at udtryk, hvad det er, der gør dem utilpasse. Varigt ubehag i ens krop kan fejlagtigt blive tolket som tegn på kønsdysfori.

  • Personer med autisme kan have taktil sansemæssig overfølsomhed, hvilket kan gøre det ubehagelig for dem at gå med bestemte typer tøj eller beklædningstilbehør knyttet til deres biologiske køn.
    • Fx kan piger på autismespektret foretrække tøj, der er mere typisk for drenge, fordi det er løst og mere behageligt at have på. De kan derfor få den fejlagtige opfattelse, at det skyldes, at de er mere drengeagtige.
    • Især kan pubertetspiger med autisme komme til at føle sig udenfor, hvis de i modsætning til jævnaldrende piger ikke går i tøj, der følger den nyeste mode.
  • Personer med autisme kan også opleve det som sansemæssigt udfordrende at udføre aktiviteter forbundet med personlig pleje, og det kan gøre det svært for dem at leve op til de kønsmæssige normer og -forventninger.
    • Piger kan føle, at det er ubehageligt at have makeup på. 
    • Piger kan foretrække at have kort hår eller sætte det op i en hestehale hver dag, fordi det føles irriterende mod huden at have håret hængende løst ned over halsen.
    • Yngre drenge kan foretrække at have langt hår, fordi de ikke bryder sig om at gå til frisør.
  • Autister har ofte problemer med det, man kalder proprioception, hvilket giver sig udtryk i, at de har svært ved at forstå, hvor deres krop befinder sig i rummet. Det kan føre til problemer med koordination, balance og finmotorik, hvilket kan medføre, at de bliver frustrerede eller føler sig på afstand af deres fysiske krop.
  • I puberteten udvikler kroppen sig, og teenagere kan derfor føle, at de ikke lever op til de stereotypiske idealer for deres køn. Det kan føre til, at de afskyr deres krop og overfokuserer på de fejl, de mener, at den har, hvilket kan resultere i lidelser forbundet med kropsbilledet.
  • For teenagere kan diskussioner i undervisningen i skolen være første gang ”ubehag ved kroppen” bliver nævnt og udtrykt for dem, og så kan de opleve, at de kan relatere til det, og derfor begynde at knytte deres eget kropslige ubehag sammen med kønsdysfori.
  • Udsigten til socialt kønsskifte efterfulgt af hormonelt og kirurgisk kønsskifte kan få dem til at føle, at de langt om længe er på rette kurs – og at de til sidst vil ende med at føle sig godt tilpas i deres krop.

Komorbiditeter:

Mennesker med autisme – især dem, der ikke har fået stillet diagnosen – er mere tilbøjelige til at blive ramt af psykiske lidelser såsom angst og depression, hvilket kan komplicere udredningen for kønsdysfori.

Depression: 

Autister har sociale vanskeligheder, der gør det sværere at få nye venner og opretholde venskaber, hvilket fører til isolation og depression, og dette forværres, når man ikke får stillet diagnosen autisme, før man er blevet voksen.

  • Et studie fra 2022 viste, at folk, der først fik stillet diagnosen autisme, efter at de var blevet voksne, havde tre gange så stor sandsynlighed for at angive, at de led af psykiske sygdomme, som de autister, der allerede havde fået stillet diagnosen i barndommen.
  • Et studie fra 2021 viste, at hvis man først får stillet diagnosen autisme som voksen i stedet for som barn, kan det føre til lavere livskvalitet, mere alvorlige psykiske lidelser og højere niveauer af autistiske træk.

Selvmordstanker:

Mere og mere forskning viser, at selvmordstanker, selvmordsplaner og selvmordshandlinger er mere udbredte blandt autistiske teenagere og voksne end blandt teenager og voksne, der ikke har autisme.

  • En metaanalyse viste, at en ud af fire autistiske unge mennesker har selvmordstanker, og at en ud af ti forsøger selvmord.
  • Et dansk studie viste, at der var tre gange så mange personer med autisme, der havde forsøgt og gennemført selvmord.
  • Et britisk studie fra 2022 viste, at et betydeligt antal af de mennesker, der havde begået selvmord, sandsynligvis havde udiagnosticeret autisme.

OCD:

Personer med autisme er mere tilbøjelige til at lide af OCD, og de kan derfor risikere at fiksere på deres ønske om at skifte køn for at undslippe den tristhed, de oplever.

  • Et studie viste, at 17 % af autister lider af OCD.
  • Ifølge et studie fra 2017 har en endnu større andel af folk, der lider af OCD, udiagnosticeret autisme.
  • Det er måske gavnligt at betragte kønsdysfori som en form for OCD, hvor personen ser sit biologiske køn som årsagen til ubehag og derfor fikserer på ønsket om at skifte køn. Som en anden mulighed har nogle OCD-klinikker forsøgt at skelne mellem kønsdysfori og det, som de kalder ”transkøns-OCD”, som de beskriver som en fiksering på kønsidentitet.

Lidelser knyttet til kropsbilledet: 

Autister er mere tilbøjelige til at få lidelser knyttet til kropsbilledet. De kan fiksere på deres vægt (spiseforstyrrelser som fx anoreksi og bulimi) eller kropslige fejl, som de er overbevist om, at de har (kropsdysmorfi).

  • Omkring 20 % af personer, der lider af anoreksi, har autisme.
  • Kropsdysmorfi [også kaldet Body Dysmorphic Disorder (BDD)] er en lidelse, hvor man udvikler en fiksering på fejl, som man er overbevist om, at ens krop har, og som bliver større inde i ens hoved. Kropsdysmorfi hører til en kategori af OCD-lignende lidelser, som autister er overrepræsenterede i.

Angst:

Angstlidelser er udbredte blandt folk med autisme. 

  • Forskning tyder på, at op til 40-50 % af autister i en periode af deres liv vil blive ramt af symptomer, der er så alvorlige, at de falder indenfor den kliniske diagnose angst.
  • Et studie viste, at op til 84 % af personer med autisme lider af en eller anden type angst.

Mave-tarm-problemer: 

Mave-tarm-sygdomme er en af de mest almindelige lidelser, som folk på autismespektret rammes af. Det kan føre til kropsligt ubehag og fornemmelsen af, at man ikke er tilpas i sin krop.

  • Nogle studier tyder på, at op til 90 % af personer med autisme oplever symptomer fra mave-tarm-området, såsom mavesmerter, forstoppelse, diarré og opstød.
  • En omfattende metaanalyse viste, at børn på autismespektret var over fire gange så tilbøjelige til at udvikle mave-tarm-problemer end børn uden autistiske træk.

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS):

Forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og autisme. PCOS er en hormonel lidelse, som involverer indviklede interaktioner mellem æggestokkene, mandligt kønshormon, andre hormoner og insulin. Et af de typiske kendetegn ved denne lidelse er et øget niveau af det mandlige kønshormon. Det øgede niveau af mandligt kønshormon samt øget hårvækst af mandlig type kan give betydeligt ubehag for kvinder og resultere i en form for kønsdysfori.

  • Et studie viste, at autistiske kvinder i Storbritannien har næsten dobbelt så stor risiko for at blive ramt af PCOS.
  • Et studie fra 2012 viste, at kvinder med PCOS har ”problemer med den psykologiske kønsidentifikation. Varigheden og graden af PCOS kan påvirke selvbilledet hos patienterne i negativ retning, hvilket kan føre til forstyrrelser i identifikationen med kvindekønnet og kvinders sociale roller”.

Traumer: 

Hvis en person med autisme oplever noget traumatisk, har de en større tilbøjelighed til at internalisere oplevelsen. Hvis de fx bliver udsat for seksuelt misbrug eller befamlet, kan de udvikle negative associationer knyttet til den del af deres krop, som blev misbrugt/befamlet, og de kan føle, at de har behov for at komme på afstand af den kropsdel.

  • Piger med autisme har en forhøjet risiko for at blive udsat for seksuelt misbrug.
  • Forskning har vist, at personer med autisme, som er blevet udsat for seksuelt misbrug, er meget mere tilbøjelige til at opleve internaliserende symptomer såsom depression, angst og posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) end personer uden autisme, som har været udsat for seksuelt misbrug.
  • En grund kan være, at autistiske personer kan have svært ved at kommunikere, hvad de har oplevet, og hvad det har fået dem til at føle, og at de derfor kan føle sig isolerede og hjælpeløse.
  • Autister kan også have vanskeligheder med at bearbejde og regulere deres følelser, hvilket kan gøre det sværere at håndtere det traume, som opstår efter seksuelt misbrug.

Andre bidragende faktorer:

  • Pandemien: Da sundhedsklinikker lukkede for al henvendelse, der ikke var akut, blev mange unge mennesker socialt isolerede og deprimerede, og de begyndte at opsøge internetfællesskaber med fokus på psykiske lidelser, og de begyndte at selvdiagnosticere sig. Man så bl.a., at fænomenet ”TikTok-tics” opstod, og den før i tiden ekstremt sjældne lidelse multipel personlighed (også kaldet dissociativ identitetsforstyrrelse) dukkede op igen.
  • Puberteten: Puberteten er en periode, hvor der foregår betydelige forandringer i kroppen og hjerne, og dette kan påvirke personer med autisme på forskellige måder. I den periode kan de få det værre psykisk, og de kan opleve kropsligt ubehag og sociale vanskeligheder. Hvis autistiske teenagere ikke får stillet diagnosen autisme, kan de ofte ikke forstå, hvorfor de oplever disse vanskeligheder, og så kan de føle sig isolerede og forvirrede.
  • Belastende livsbegivenheder: Belastende livsbegivenheder kan være særligt vanskelige for autister, fordi de har problemer med at håndtere forandringer, uvished og uforudsigelighed. Mennesker med autisme kan have svært ved at håndtere ændringer i rutiner, uventede hændelser og situationer, der kræver fleksibilitet og tilpasningsevne.
  • Tabet af diagnosen ”aspergers syndrom”: I udgaven af diagnosemanualen DSM-V, som udkom i 2013, forsvandt den separate diagnose ”aspergers syndrom”. Den blev i stedet lagt ind under diagnosen autismespektrumforstyrrelse (ASF). Dette kan medvirke til, at personer, der har mindre synlige symptomer ikke får stillet nogen diagnose. I den almene befolkning er der en forestilling om, at personer med autisme har et alvorligt handikap, og derfor risikerer man, at de autister, som ikke har noget intellektuelt handikap, ikke får stillet diagnosen.
  • Fejldiagnoser: De problemer, som autister har med at regulere følelser, og de vanskeligheder, de oplever i relationer, kan fejlfortolkes, og autister får derfor ofte fejldiagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur (også kaldet ”borderline”), bipolar lidelse eller andre forkerte diagnoser.

—————————————————————————————-

Kunne du bruge artiklen? Så tilmeld dig – helt gratis – Christina Buttons’ substack her. (Der finder du også den oprindelige artikel.)
Du kan også vælge at støtte Christina Buttons med et beløb for det kæmpemæssige arbejde, hun har gjort, men det er helt frivilligt.

—————————————————————————————-

SAMLET LISTE MED DE KILDER, DER ANVENDES I ARTIKLEN:

Elevated rates of autism, other neurodevelopmental and psychiatric diagnoses, and autistic traits in transgender and gender-diverse individuals – https://www.nature.com/articles/s41467-020-17794-1

How Many Adults and Youth Identify as Transgender in the United States? – https://williamsinstitute.law.ucla.edu/publications/trans-adults-united-states/

The Transgender Umbrella Casts Its Shadow Over Gender Nonconformity – https://www.realityslaststand.com/p/the-transgender-umbrella-casts-its

Why Many Autistic Girls Are Overlooked – https://childmind.org/article/autistic-girls-overlooked-undiagnosed-autism/

Finding the True Number of Females with Autistic Spectrum Disorder by Estimating the Biases in Initial Recognition and Clinical Diagnosis – https://www.mdpi.com/2227-9067/9/2/272

Data & Statistics on Autism Spectrum Disorder – https://www.cdc.gov/ncbddd/autism/data.html

Barriers to Autism Spectrum Disorder Diagnosis for Young Women and Girls: a Systematic Review – https://link.springer.com/article/10.1007/s40489-020-00225-8

The Female Autism Phenotype and Camouflaging: a Narrative Review – https://link.springer.com/article/10.1007/s40489-020-00197-9

Social media as an incubator of personality and behavioral psychopathology: Symptom and disorder authenticity or psychosomatic social contagion? – https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0010440X22000682

My ‘I Would Have Been Trans’ Story – https://buttonslives.substack.com/p/my-i-would-have-been-trans-story

Are autistic children more likely to believe they’re transgender? Controversial Toronto expert backs link – https://nationalpost.com/health/are-autistic-children-more-likely-to-believe-theyre-transgender-controversial-toronto-expert-backs-link

Autism, Puberty, and Gender Dysphoria: The view from an autistic desisted woman – https://4w.pub/autism-puberty-gender-dysphoria-view-from-an-autistic-desisted-woman/

Why This Detransitioner Is Suing Her Health Care Providers – https://public.substack.com/p/why-this-detransitioner-is-suing

r/detrans | Detransition Subreddit – https://www.reddit.com/r/detrans/

Shifts in Gender-Related Medical Requests by Transgender and Gender-Diverse Adolescents – https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1054139X22007194

Continuation of Gender-affirming Hormones Among Transgender Adolescents and Adults – https://academic.oup.com/jcem/article-abstract/107/9/e3937/6572526?login=false

Access to care and frequency of detransition among a cohort discharged by a UK national adult gender identity clinic: retrospective case-note review – https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-open/article/access-to-care-and-frequency-of-detransition-among-a-cohort-discharged-by-a-uk-national-adult-gender-identity-clinic-retrospective-casenote-review/3F5AC1315A49813922AAD76D9E28F5CB

Care of Transgender Patients: A General Practice Quality Improvement Approach – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35052285/

New Detransitioner Announces Intent To Sue For Childhood Medical Transition – https://www.realityslaststand.com/p/new-detransitioner-announces-intent

Do trans kids stay trans – when they grow up? – http://www.sexologytoday.org/2016/01/do-trans-kids-stay-trans-when-they-grow_99.html

Florida Medical Boards Vote To Ban Medical Transition For Minors – https://www.dailywire.com/news/florida-medical-boards-vote-to-ban-medical-transition-for-minors

Finland’s Leading Gender Dysphoria Expert Says 4 Out Of 5 Children Grow Out Of Gender Confusion – https://www.dailywire.com/news/finlands-leading-gender-dysphoria-expert-says-4-out-of-5-children-grow-out-of-gender-confusion

Sweden’s New Pediatric Treatment Guidelines Ditch ‘Gender-Affirming’ Medication For Psychotherapy – https://www.dailywire.com/news/swedens-new-pediatric-treatment-guidelines-ditch-gender-affirming-medication-for-psychotherapy

England’s National Health Service Abandons Gender-Affirming Model Of Care – https://www.dailywire.com/news/englands-national-health-service-abandons-gender-affirming-model-of-care

The Norwegian Healthcare Investigation Board, (NHIB/UKOM) has deemed puberty blockers, cross-sex-hormones & surgery for children & young people experimental, determining that the current “gender-affirmative” guidelines are not evidence-based and must be revised – https://twitter.com/segm_ebm/status/1634032333618819073?s=20

Italian Psychological Association Expressed ‘Great Concern’ Over Puberty Blocking Drugs – https://www.dailywire.com/news/italian-psychological-association-expressed-great-concern-over-puberty-blocking-drugs

New Data Reveals Pediatric Gender Clinic Referrals In Australia Have ‘Skyrocketed’ – https://www.dailywire.com/news/new-data-reveals-pediatric-gender-clinic-referrals-in-australia-have-skyrocketed

Spain’s Medical Societies Revolt Against Proposed Transgender Law – https://www.dailywire.com/news/spains-medical-societies-revolt-against-proposed-transgender-law

Gender Exploratory Therapy Association (GETA) – A psychological approach to psychological distress – https://www.genderexploratory.com/

Increased gender variance in autism spectrum disorders and attention deficit hyperactivity disorder – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24619651/

Links Between Autistic Traits, Feelings of Gender Dysphoria, and Mentalising Ability: Replication and Extension of Previous Findings from the General Population – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8084764/

Initial Clinical Guidelines for Co-Occurring Autism Spectrum Disorder and Gender Dysphoria or Incongruence in Adolescents – https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15374416.2016.1228462

Sexual Orientation in Autism Spectrum Disorder – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29159906/

Brief Report: Asexuality and Young Women on the Autism Spectrum – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32535668/

Gender Dysphoria and Autism: A Parent Speaks Out – https://genderreport.ca/gender-dysphoria-and-autism/

Associations between co-occurring conditions and age of autism diagnosis: Implications for mental health training and adult autism research – https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/aur.2808

Autism Through the Ages: A Mixed Methods Approach to Understanding How Age and Age of Diagnosis Affect Quality of Life – https://link.springer.com/article/10.1007/s10803-021-05235-x

Risk of Suicide Attempts Among Adolescents and Young Adults With Autism Spectrum Disorder: A Nationwide Longitudinal Follow-Up Study – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28872268/

Suicidality in autistic youth: A systematic review and meta-analysis – https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0272735822000290?via%3Dihub

Assessment of Suicidal Behaviors Among Individuals With Autism Spectrum Disorder in Denmark – https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

Autism and autistic traits in those who died by suicide in England – https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/autism-and-autistic-traits-in-those-who-died-by-suicide-in-england/04367C4DD9D8B4B3375A0D25C4764A54

Anxiety disorders in children and adolescents with autistic spectrum disorders: a meta-analysis – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21735077/

Autism spectrum disorders in adult outpatients with obsessive compulsive disorder in the UK – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28705096/

Trans OCD: Symptoms, Impact, And Treatment – https://healthmatch.io/ocd/what-is-trans-ocd

Anorexia’s link to autism, explained – https://www.spectrumnews.org/news/anorexias-link-to-autism-explained/

Body Dysmorphic Disorder in Patients With Autism Spectrum Disorder: A Reflection of Increased Local Processing and Self-Focus – https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2016.16050559

Comorbid autism spectrum disorder and anxiety disorders: a brief review – https://www.futuremedicine.com/doi/abs/10.2217/fnl-2017-0030

Anxiety in Children and Adolescents with Autism Spectrum Disorders – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2692135/

Gastrointestinal issues and Autism Spectrum Disorder – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8608248/#R14

Evaluation, Diagnosis, and Treatment of Gastrointestinal Disorders in Individuals With ASDs: A Consensus Report – https://publications.aap.org/pediatrics/article-abstract/125/Supplement_1/S1/29786/Evaluation-Diagnosis-and-Treatment-of?redirectedFrom=fulltext?autologincheck=redirected

Gastrointestinal Symptoms in Autism Spectrum Disorder: A Meta-analysis – https://publications.aap.org/pediatrics/article-abstract/133/5/872/81578/Gastrointestinal-Symptoms-in-Autism-Spectrum?redirectedFrom=fulltext

Polycystic ovary syndrome and autism: A test of the prenatal sex steroid theory – https://www.nature.com/articles/s41398-018-0186-7

Psychological gender of patients with polycystic ovary syndrome – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22443151/

Girls with autism at high risk of sexual abuse, large study says – https://www.spectrumnews.org/news/girls-autism-high-risk-sexual-abuse-large-study-says/

How Teens Recovered form the ’TikTok Tics’ – https://www.nytimes.com/2023/02/13/health/tiktok-tics-gender-tourettes.html?searchResultPosition=2

The TikTok-Inspired Surge of Dissociative Identity Disorder – https://www.psychologytoday.com/us/blog/abcs-child-psychiatry/202203/the-tiktok-inspired-surge-dissociative-identity-disorder

Case Report: Mechanisms in Misdiagnosis of Autism as Borderline Personality Disorder – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8855062/

What to know about bipolar disorder and autism – https://www.medicalnewstoday.com/articles/bipolar-and-autism

—————————————————————————————-

Kunne du bruge artiklen? Så tilmeld dig – helt gratis – Christina Buttons’ substack her. (Der finder du også den oprindelige artikel.)
Du kan også vælge at støtte Christina Buttons med et beløb for det kæmpemæssige arbejde, hun har gjort, men det er helt frivilligt.