Studiet er udført af Michael J. Bailey og Suzanna Diaz. Det baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1655 forældre.
Studiet udforsker Lisa Littmans teori om, at kønsdysfori hos teenagepiger, som ikke før puberteten har givet udtryk for ubehag ved deres køn, skyldes socialt smitte.
Det fænomen kaldes pludseligt opstået kønsdysfori (Rapid Onset Gender Dysphoria – ROGD).
Da Littman offentliggjorde sit studie i 2018, blev hun udsat for beskyldninger om transfobi, og det blev påstået, at hendes studie var ubrugeligt, fordi det baserede sig på svar fra forældre, men siden da er der kommet flere og flere beviser på, at hendes teori var korrekt.
Baileys og Diaz’ studie er meget større. Det baserer sig på forældres svar på et onlinespørgeskema på webstedet ”Parents of ROGD Kids”.
Bailey og Diaz er klar over, at svarene muligvis kan have en skævhed, da deltagerne mener, at deres børns kønsdysfori er opstået pludseligt, og at børnene ikke led af kønsdysfori, da de var mindre børn.
Bailey og Diaz anfører dog, at forskning i børns udvikling meget ofte baserer sig på, hvad børnenes forældre fortæller.
Som tidligere forskning på området viser også dette studie, at kønsdysfori, der først opstår i puberteten, overvejende er noget, som piger rammes af. I studiet er fordelingen 75 % piger og 25 % drenge.
Et højt antal af teenagerne, der er ramt af pludselig opstået kønsdysfori, havde allerede fået konstateret en psykisk lidelse. Forældrene fortæller, at børnenes psykiske problemer gennemsnitligt startede næsten fire år, før de ramtes af kønsdysfori.
De mest almindelige psykiske problemer hos teenagebørnene er depression, angst, selvskade og vanskeligheder med at omgås jævnaldrende.
Der var mange flere af de teenagere i studiet, som havde psykiske lidelser, der havde påbegyndt et socialt eller medicinsk kønsskifte.
Ifølge de to forskere er det bekymrende, fordi teenagere med psykiske lidelser i større grad mangler dømmekraften til at træffe den slags afgørende beslutninger, som – hvad medicinsk kønsskifte angår – får livsvarige konsekvenser for dem.
55,4 procent af forældrene angav, at deres teenagebarn havde venner, som erklærede sig som transkønnede på omtrent samme tidspunkt. Tallet er betydeligt højere for teenagere født som piger (60,9 %) end for dem, der var født som drenge (38,7 %).
Social smitte er noget, som i langt højere grad rammer teenagepiger og unge kvinder. Historisk har det i al overvejende grad været piger og unge kvinder, der er blevet ramt af lignende lidelser, der har bredt sig som social smitte – bl.a. anoreksi, bulimi, cutting og multipel personlighed i 1980’erne og “hysteri” helt tilbage i 1800-tallet.
Blandt de forældre, der svarede ja til, at deres barn havde venner, der erklærede sig som transkønnede på omtrent samme tidspunkt, var gennemsnittet af de transkønnede venner 2,4.
Der var desuden en statistisk signifikant sammenhæng mellem det, at teenageren havde transkønnede venner, og at teenageren påbegyndte et socialt kønsskifte.
Tallet var især højt for piger. Blandt pigerne havde hele 73,3 % af dem, som havde transkønnede venner, påbegyndt et socialt kønsskifte. Tallet var kun 54 % for de piger, der ikke havde transkønnede venner.
Forældrene angav, at før deres teenagebørn udviklede kønsdysfori, havde de tilbragt 4,5 timer om dagen på internettet eller på sociale medier.
Mange af forældrene angav, at deres børn tilbragte mange, mange timer med at fordybe sig i transkønskulturen på internettet, før de erklærede, at de selv var transkønnede.
Forældrene angav også, at deres barns psykiske funktionsniveau forringedes, efter at de havde skiftet socialt køn, og at deres forhold til deres forældre (især til mødrene) også forværredes efterfølgende.
72,6 % af forældrene angav, at belastende hændelser i deres barns liv kan have bidraget til, at de er blevet ramt af kønsdysfori.
Teenagerne, der var født som drenge, begyndte først at identificere sig som transkønnede to år senere end dem, der var født som piger.
Forskerne kommer med to bud på forklaringer på dette. Den ene er, at piger går i puberteten før end drenge, og at man kan forvente, at kønsdysforien opstår tidligere, hvis pubertetsmæssige forandringer er en af de udløsende faktorer.
Den anden forklaring, som Bailey og Diaz kommer med, er måske mere kontroversiel. Den går ud på, at pigers og drenges kønsdysfori kan have forskellige årsager.
Særligt én type kønsdysfori – den, der stammer fra autogynefili (dvs. en teenagedrengs/mands seksuelle ophidselse ved tanken om, at han er en kvinde) – kun optræder hos drenge og mænd efter puberteten.
Autogynefili kan måske også være forklaringen, skriver forskerne, på, at drengene var mindre tilbøjelige end pigerne til at erklære sig ”nonbinære”. (Tallene var 6 % af drengene mod 18 % blandt pigerne.)
Forskerne bag det nye studie er klar over, at studiet har visse begrænsninger. En af dem er, at deltagerne blev rekrutteret via et websted for forældre, der mener, deres teenagebørns kønsdysfori er af typen ROGD.
Men på Twitter – her: https://twitter.com/profjmb/status/1641207169042243587 – påpeger Bailey, at studier, der er positive overfor socialt og medicinsk kønsskifte for børn, også har skævheder, fordi deltagerne i de studier typisk ikke kommer fra den slags familier, som deltog i dette studie.
———————————————————-
Studiet har overskriften “Rapid Onset Gender Dysphoria: Parent Reports on 1655 Possible Causes””, og det kan læses i sin fulde længde her: https://link.springer.com/article/10.1007/s10508-023-02576-9
NB: Opdatering d. 24. maj 2023: I øjeblikket foregår der forsøg på at undertrykke studiet, så her er en arkiveret version: https://archive.ph/lD4Pq
————————————————————————
VIL DU “BUY ME A COFFEE”?
Det koster penge at få adgang til en del af de videnskabelige artikler og andre publikationer, som jeg anvender, når jeg skriver indlæg på transkoen.dk.
En videnskabelig artikel koster typisk 40 euro. På månedsbasis beløber mine udgifter sig til 2000-3000 kr. Det betaler jeg af egen lomme.
Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂
