Dansk Folkepartis Mette Thiesen trak sundhedsministeren i samråd om de danske ukontrollerede kønsskifteeksperimenter på børn. — Der kom helt nye, foruroligende oplysninger på bordet …

Jeg har fået lov til at bringe enhedslistekommunalpolitiker Ulf Harbos skarpsindige analyse af samrådet fra i forgårs (link til video nederst). Analysen kommer her:

Hold da op hvor gjorde Mette Thiesen og Mikke Bjørn det godt til det åbne samråd i går med Sundhedsminister Sophie Løhde om eksperimentel medicinsk behandling af mindreårige som lider af kønsubehag.

Desværre svarede ministeren ikke ordentligt på spørgsmålene og gentog den samme smøre igen og igen med at børn og unge i hvert enkelt konkret tilfælde skal have en lægefaglig vurdering som bestemmer om de skal have behandling og hvilken behandling.

Ministeren blev ved med at aflede ved at opstille falske uenigheder og være upræcis i stedet for at tage konkret stilling til de gode spørgsmål af bl.a. etisk karakter, de to heroiske tidligere Nye Borgerlige nu begge Dansk folkeparti politikere stillede.

Der er meget man kunne analysere og tage fat i, men jeg vil nøjes med en ting.

Nemlig det faktum at ministeren flere gange fik fremstillet det som om at vi i Danmark i modsætning til bl.a. England og Sverige sørger for at der forskes i behandlingen af børn- og unge som får hormonblokkere og krydshormoner, hvilket ikke er korrekt.

Der er ikke blevet forsket en skid og ikke en gang fulgt op på de børn og unge mennesker som har fået skadet deres krop irreversibelt pga. noget de føler og som der er ingen lægefaglig evidens er for gør at de får det bedre mentalt.

Mette Thiesen får faktisk sagt helt til sidst i samrådet at der ikke er lavet forskning selv om vi har behandlet i 7 år henviser til sexologisk klinik som i januar i år afslørede dette.

På dette tidspunkt er samrådet ved at slutte, og ministeren har kun tid til at svare en sidste gang på spørgsmål.

Men ministeren ignorerede oplysninger og spørgsmålet om det og brugte i stedet sin taletid til at tale om politisk uenighed, højt til loftet og gentage for 10. gang at behandlingen skal ske ud fra en lægefaglig konkret vurdering af lægerne i hvert enkelt tilfælde, og at regeringens holdning er klar på det punkt.

Tilbage står at der er tale om eksperimentel helbredsskadelig behandling af børn og unge uden lægefaglig fundament, og at der efter 7 år stadig ikke påbegyndt forskning på området, men at vores sundhedsminister har fuld tillid til lægerne og fremstiller det som om vi i modsætning til England og Sverige har samlet fagkundsskaben på rigshospitalet og laver forskning løbende for at se hvordan det går så vi løbende kan justere.

Ministeren gentog også mange gange at det i 2022 kun var 6 % af dem som blev henvist til udredning som har fået hormonbehandling og mener det er tegn på at man er tilbageholdende og der ikke er nogen eksplosion i noget og at fagligheden er i top på sexologisk klinik.

Det som ingen desværre fik spurgt hende om er hvordan det hænger sammen at man har haft en kæmpe nedgang fra 33 % af de henviste børn og unge som har fået hormonbehandling ned til kun 6 %?

Hvad er den faglige begrundelse for det?

Hvordan kan de lægelige faglige vurderinger ændrer sig så meget på så kort tid når man ingen forskning har og de andre lande ifølge sundhedsministeren heller ingen forskning har?

Hvis man har fundet det rette leje med 6 % i 2022 har man så ikke behandlet flere hundrede børn for mange med irreversibel behandling som risikerer at gøre dem sterile for livet og ødelægge deres evne til at få orgasme og giver dem øget risiko for kræft og hjertestop mv?

Hvordan kan man have tillid til de lægelige faglige vurderinger når der ikke er et forskningsbaseret lægefagligt grundlag og antallet af børn og unge som får behandlingen skifter som vinden blæser?

De fleste partier glimrede ved deres fravær fra samrådet, mens dem som deltog ud over Mette Thiesen Mikkel Bjørn (2 socialdemokrater og en fra Enhedslisten, som gik halvvejs) kun tog ordet en enkelt gang og virkede på ingen måde det mindste bekymrede over at vi skader børn og unge for livet med eksperimentel behandling uden opfølgning og forskning.

De virkede nærmere til at synes at der er for få børn som bliver gjort sterile og får ødelagt deres seksualfunktion og ville gerne have mere behandling.

Begge socialdemokrater snakkede mest om deres personlige oplevelser om at kende eller møde transkønnede børn og deres forældre og brugte deres følelser som anekdotisk sandhedsvidne i forhold til hvor vigtigt det er at børn og unge får stoppet deres pubertet og får medicinsk kønsskiftebehandling.

Siden hvornår er følelser blevet vigtigere end at sikre at ingen børn får ødelagt deres forplantningsevne pga. unødvendig medicinsk behandling som vi ingen evidens har for virker?

——————————————————————

Tak til Ulf Harbo for den grundige og fornemme analyse! Ulf bragte oprindeligt analysen på sin facebookprofil – her: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=pfbid0hy7EjfBW5wPTMMEx4K2DgcyqGgX2L5SBP5jJ6T6C4f5hQzGYW5qCDJSVyBkhcNt5l&id=100006463864075

Hvis du ønsker at se samrådet, så kan du se det selv i fuld længde (fra tidskode 1:11:00): https://mobiltv.ft.dk/embed/20222/SUU/td.1944020

Læs også endelig Dansk Regnbueråds knivskarpe indlæg om den helt nye, oprørende oplysning, der kom på bordet til samrådet. Det indlæg finder du her: https://www.danskregnbueraad.dk/nyt/samrdet-bekymrende-amp-overraskende-nye-oplysninger