I en forholdsvis forsigtig artikel, som indeholder meget ideologisk helgarderende sprogbrug, har “Royal Australian and New Zealand College of Psychiatrists (RANZCP)” nu her i december meldt deres holdning til “kønsbekræftende behandling” ud.
I den temmelig lange og detaljerede artikel (link nederst) kan man bl.a. læse følgende advarsler:
“RANZCP anerkender, at nogle patienter, som har påbegyndt kønsbekræftende behandling, ophører med behandlingen, sætter den på pause eller ønsker at få medicinsk/kirurgisk hjælp til at reversere behandlingen.”
[…]
“Det vides ikke, hvor mange af de personer, som detransitionerer, som fortryder deres behandling, og hvor mange er tilfredse med de ændringer, de har foretaget. Det lader til at være sjældent, at folk fortryder, men hvor mange der fortryder vides ikke.
Folk, der har detransitioneret, oplever psykiske problemer, inkl. depression og angstlidelser, og de kan have svært ved at få adgang til sundhedsfaglig hjælp. Nogle af dem angiver, at er blevet skadet af den kønsbekræftende behandling, og nogle har sagsøgt deres sundhedsfaglige behandlere.
Patienter bør gives tilstrækkelig information, så de har mulighed for at give informeret samtykke til den medicinske og kirurgiske behandling. De bør altid informeres på grundig, ærlig vis om muligheden for skuffelse, fortsat kønsdysfori, fortrydelse af behandlingens irreversible effekter, fortrydelse af reduceret fertilitet, samt forandringer i kønsidentitet eller behandlingsønsker.
Der bør desuden tilbydes adgang til sundhedsfaglig hjælp til de personer, som ønsker hormonel eller kirurgisk behandling for at reversere effekterne af den tidligere kønsbekræftende behandling.”
————————————-
Selve artiklen (“The role of psychiatrists in working with Trans and Gender Diverse people”) kan du finde her:
https://www.ranzcp.org/clinical-guidelines-publications/clinical-guidelines-publications-library/role-of-psychiatrists-working-with-trans-gender-diverse-people