Leder i Berlingske: Behandling af kønsdysfori med stophormoner bør også stoppes i Danmark – efter at “den britiske skrækrapport” har blotlagt, at det er sket på “utilstrækkeligt videnskabeligt grundlag” …

Citater fra artiklen: [Fremhævningen er min.]

“Det var en opsigtsvækkende og efter manges mening skelsættende rapport, der kom tidligere på måneden i Storbritannien:

Den respekterede børnelæge Hilary Cass stod i spidsen for en officiel undersøgelse af de seneste års behandling af børn for kønsdysfori. Det vil sige oplevelsen af at eksistere i en krop med et andet køn end det, man har fra fødslen.

Rapportens konklusioner var lammende. Behandlingen af børn med kønsdysfori, der blandt andet har omfattet stophormoner givet for at standse puberteten, er sket på et mangelfuldt videnskabeligt grundlag. Mange af børnene led i virkeligheden af andre psykiske problemer.

Stophormonerne burde aldrig være givet til disse børn, konkluderer Cass-rapporten, men debatten om kønsidentitet har været så giftig, at selv folk, der fornemmede, at den var gal, undlod at sige fra.

Rapporten har betydet, at behandling med stophormoner på kønsklinikker i Storbritannien nu er stort set stoppet, efter at adgangen til behandlingen ellers i en årrække har været en af de mest liberale i verden. En række andre lande har helt eller delvist gjort det samme, herunder Finland og Sverige.

I Danmark kan børn under 18 år stadig behandles med pubertetsblokkere, men antallet af børn, der modtager behandlingen, er faldet markant, blandt andet fordi Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, der siden 2016 har tilbudt behandlingen, er blevet betydeligt mere tilbageholdende med at bruge den.”

[…]

“I værste fald vil forløbet stå tilbage som et skrækeksempel på, hvad der kan ske, når ideologi får overtaget fornuft, etik og videnskabelig redelighed og åbner for behandlinger, som en bølge af forældre og børn over de senere år har efterlyst, men som måske slet ikke var svaret på deres problemer.

Resultatet kan i værste fald være offentlige og private sundhedsudbydere over det meste af verden, som på et ufuldstændigt grundlag har medvirket til noget, der kan konstituere ET MEDICINSK OVERGREB PÅ BØRN.”

————————————————————————-

Her kan Berlingskes leder læses:
https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-historien-om-stophormoner-til-boern-boer-aldrig-gentage