Her i maj måned har jeg og andre kritikere af DBU’s transkønsideologiske kurs endelig fået hul igennem til DBU – senest i fredags, den 24. maj. Læs her, hvordan denne dialog er forløbet, og se DBU’s public affairs-konsulents mange, lidt pudsige svar.
Her kommer beretningen – med screenshot på screenshot på screenshot – så du ikke skal ligge og fare vild i Twitters kaotiske univers. 🙂
——————————————————-
Tilbage den 8. maj postede DBU følgende på deres Twitter-konto (@DBUfodbold):
Det udnyttede en Twitter-bruger ved navn Kim Balsløv til at spørge DBU, hvad formålet med spørgeskemaet til hans 7-årige dreng var.
Der er sandsynligvis tale om det spørgeskema, som jeg har skrevet om her, og som ses nedenfor:
Kim Balsløvs spørgsmål kan læses her:
Det svarede DBU’s public affairs-konsulent, Jeppe Rønnebæk Kongsbak, på. Han skrev:
Næste dag, den 9. maj, blev en anden Twitter-bruger med profilnavnet CF-Statler tydeligvis glad for at se, at der var hul igennem til DBU her. Det udnyttede CF-Statler til at stille nogle rigtig gode spørgsmål til DBU’s public affairs-konsulent – affødt af DBU’s nye anbefalinger til “Inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i dansk fodbold”. De anbefalinger har DBU udgivet en rapport om med samme navn. Den rapport kan man læse her.
————————————–
Lad mig lige minde om, at DBU den 24. november 2023 meldte officielt ud på deres hjemmeside, at “En enig bestyrelse bakker fuldt op om anbefalingerne“.
Dette faktum er meget vigtigt at holde fast i i den efterfølgende dialog mellem DBU og forskellige Twitter-brugere – bl.a. mig – fordi man vil opleve, at der blev forsøgt sået tvivl om det en del gange.
————————————–
Tilbage til CF-Statler, som skrev:
Det herlige var, at DBU’s public affairs-konsulent rent faktisk svarede næste dag, d. 10. maj. Det ikke så herlige var, at svaret var meget, meget kort, og undvigende.
Han skrev:
De skulle DBU måske have tænkt på. Eller tænke på nu, tænker jeg.
Det svar lod CF-Statler sig ikke spise af med. CF-Statlers næste spørgsmål til DBU’s public affairs-konsulent lød:
Det udløste dagen efter, den 11. maj, nedenstående – måske lidt pudsige – spørgsmål fra DBU’s egen public affairs-konsulent:
Det skyndte CF-Statler sig naturligvis at oplyse ham om. Screenshottet stammede fra DBU selv – fra den tidligere nævnte rapport “Inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i dansk fodbold” udgivet af DBU, svarede CF-Statler:
———————————————
Og jeg minder lige om, at der i denne rapport står følgende om den videre procedure, efter at anbefalingerne blev udfærdiget:
[NB: Fremhævningen er min.]
“DBU’s Governance- og Udviklingskomité har behandlet de endelige anbefalinger fra arbejdsgruppen i august 2023. På baggrund af komiteens skriftlige behandling er en enkelt anbefaling ændret. Det drejer sig om tilgangen til transmænds deltagelse i herreeliterækkerne. Her havde arbejdsgruppen lagt op til, at dansk fodbold skulle behandle transkønnede i eliterækkerne ens hos både herrer og kvinder, hvor en individuel vurdering skulle danne grundlag for en afgørelse. Governance- og Udviklingskomiteen ønsker i modsætning hertil at lægge sig op ad DIF’s anbefaling om at åbne herreeliterækker for transmænd, og dette er derfor den anbefaling, der ses senere i denne rapport. Governance- og Udviklingskomiteen sender hermed de reviderede anbefalinger til DBU’s bestyrelse, der kan sende dem i høring. Når høringsperioden er slut, behandler Governance- og Udviklingskomiteen de indkomne høringssvar og laver herefter en endelig indstilling til DBU’s bestyrelse, der kan vedtage anbefalingerne på området.“
Og som jeg har dokumenteret tidligere i dette indlæg, har DBU i sin officielle udmelding tilbage i november 2023 udmeldt, at “En enig bestyrelse bakker fuldt op om anbefalingerne“.
Jeg ved, at jeg gentager mig selv, men som sagt vil denne kendsgerning blive betvivlet af DBU’s egen public affairs-konsulent i det følgende, hvilket godt kan gøre én lidt usikker på benene. Men det bliver det altså ikke mindre rigtigt af.
———————————————
Den rapport kendte DBU’s public affairs-konsulent godt, viste det sig. Så langt, så godt. Men set i lyset af det, vi ved (at DBU har meldt ud, at en enig bestyrelse bakker fuldt op om anbefalingerne),var det en lidt underlig måde, Jeppe Rønnebæk Kongsbak omtalte anbefalingerne på. Det var pludselig bare en “arbejdsgruppe”, der havde “lavet nogle anbefalinger”, skrev han:
Det svar lod CF-Statler sig heldigvis ikke forvirre af. CF-Statler påpegede blot det, som vi – og DBU vel selv – ved:
I screenshottet herover kan man også se, at CF-Statler desuden gentager sit oprindelige spørgsmål med lidt andre ord.
DBU’s public affairs-konsulent svarede, men ikke på spørgsmålet, som CF-Statler stillede … (Se hans svar nedenfor.)
I stedet påpegede han, at der jo er “medlemsdemokrati” i DBU, hvilket åbenbart gjorde det ligegyldigt, om DBU’s bestyrelse havde overvejet konsekvenserne af deres anbefalinger?
Og så anbefalede han CF-Statler at nærlæse rapporten – Den rapport, som CF-Statler havde screenshottet fra og henvist ham til med et link. Han foreslog også CF-Statler at “følge løbende med i DBU og DBU’s lokalunioner” og på den måde “fange eventuelle nyheder om emnet”:
Hvordan dette kunne opfattes som svar på CF-Statlers spørgsmål, som CF-Statler nu havde stillet hele to gange, er lidt svært at forstå, synes jeg. Det syntes CF-Statler åbenbart også, for han/hun måtte nu stille det en tredje gang:
CF-Statler havde også et andet spørgsmål, som han/hun stillede til DBU’s public affairs-konsulent i den sammenhæng:
“Hvornår høres pigerne?”
Igen svarede Jeppe Rønnebæk Kongsbak, men ikke på spørgsmålet. Han skrev:
CF-Statler gentog så sin pointe om pigerne, der ikke var blevet hørt, og stillede samtidigt spørgsmålet: “Hvorfor har DBU ikke sendt et spørgeskema ud til de kvindelige medlemmer?”:
Kongsbaks svar kan ses herunder. Igen er det værd at lægge mærke til, synes jeg, at han stadig ikke svarer på, hvorfor DBU ikke har spurgt pigerne:
CF-Statler lod sig ikke spise af med Kongsbaks nu efterhånden vedvarende ikke-svaren. Han/hun spurgte:
På dette gode spørgsmål kom Kongsbak med et svar, der næsten burde have en præmie, synes jeg. Han anklagede nemlig CF-Statler for at være urimelig. CF-Statler efterspurgte jo noget, som DBU ikke har gjort. Og CF-Statler klandrede dem endda for ikke at have gjort det. Det kunne man efter Kongsbaks mening åbenbart ikke være bekendt:
—————————————-
Af en eller anden grund – måske fordi jeg følger CF-Statler på Twitter – opdagede jeg selv pludselig, at der var hul igennem til DBU på Twitter, så jeg skyndte mig at stille nedenstående spørgsmål i tråden. Mit håb var senere at kunne dokumentere, at DBU kendte til min afslørende artikel, som jeg offentliggjorde på min blog den 6. marts, hvis jeg var så heldig, at DBU’s public affairs-konsulent svarede mig.
Kl. 13:52 skrev jeg derfor følgende i Twitter-tråden:
Så heldig var jeg. En lille time senere, kl. 14:43, svarede Jeppe Rønnebæk Kongsbak mig!
Men som man kan se i screenshottet her ovenfor, var hans svar lidt “uldent” – noget med, at det var “lørdag” … Men jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg nok ikke kunne få en officiel DBU-holdning til min artikel ud af ham – hverken om lørdagen eller på alle andre ugedage.
Men det næste, han skrev, var lidt pudsigt: “Og så aner jeg ikke noget om hverken kilder eller mediet”.
Min afslørende artikel består jo stort set kun af screenshots og citater fra DBU selv (med links til citaternes oprindelse) og screenshots (med links) af det, som “transkvinden” Nadia Jacobsen (medlem af DBU’s arbejdsgruppe) selv har skrevet på bl.a. Twitter, samt objektive beskrivelser af billeder og videoer, som Jacobsen optræder på.
Jeg skriver også i artiklen, at jeg i den oprindelige udgave af den havde medtaget selve billederne, fordi jeg netop havde forudset, at folk ellers kunne finde på at påstå, at det var noget, jeg havde opdigtet selv. Artiklen indeholder desuden stort set ingen fortolkning af det, jeg har fundet på nettet.
Så derfor skrev jeg følgende to separate svar til Kongsbak:
Jeg gætter på, at Kongsbak allerede havde læst min artikel – eller i al fald skimmet den – inden han svarede, for det ville enhver public affairs-konsulent vel gøre? Men det er selvfølgelig kun mit gæt.
————————————————-
Tilbage til CF-Statler-tråden …
CF-Statler havde ikke givet op, selvom svarene fra DBU’s public affairs-konsulent nok ville kunne udmatte temmelig mange andre oprigtigt interesserede Twitter-brugere.
CF-Statler rettede igen et spørgsmål til Kongsbak, affødt af hans besynderlige ikke-svar om “diversitet”:
Så kom der et nyt ikke-svar fra Kongsbak. Det kan ses herunder. Nu kom den med “arbejdsgruppen” igen. Nu tilføjet en besynderlig snak om, at anbefalingerne måske ikke vil “blive fulgt”:
Dette svar ville jeg ikke lade stå upåtalt. Jeg skrev nedenstående rettet til Kongsbak, hvor også jeg måtte minde ham om det, som DBU selv havde meldt ud på deres egen hjemmeside:
Mit spørgsmål svarede Kongsbak aldrig på – den dag. But wait, there’s more, som man siger …
Senere ønskede CF-Statler Kongsbak en god, lang weekend med disse ord:
Det næste kapitel i DBU’s ikke-svarende Twitter-udenomssnak kom to uger senere, i fredags, den 24. maj:
Den dag postede jeg nedenstående screenshot fra samme DBU-rapport, som CF-Statler havde udspurgt DBU’s public affairs-konsulent om to uger før. Den rapport, som spillede en helt central rolle i min afslørende artikel “Afsløring: En mand, som der findes pornografiske, fetich-fokuserede videoer af til offentligt skue på nettet, har medvirket til at udfærdige DBU’s nye, “inklusive” anbefalinger om at lukke mænd ind i pigers omklædningsrum – kun adskilt af et forhæng“, som jeg offentliggjorde her på min blog den 6. marts.
Screenshottet var ledsaget af følgende spørgsmål:
“Anbefaler DBU virkelig, at mænd kan bestemme, at de vil kropsvisiteres af kvinder? – Citatet herunder er fra DBU’s rapport med anbefalinger til “Inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i dansk fodbold”:
Jeg havde tagget både DBU og Jeppe Rønnebæk Kongsbak.
Og jeg fik søreme et svar fra Kongsbak! Svaret ses herunder. Det var kort, og og noget forvirrende, vil jeg mene. Han skrev:
Hans svar kan igen kun forstås som et ikke-svar, mener jeg. For hvis det skulle tages bogstaveligt, var det jo forkert. For vi ved jo efterhånden til bevidstløshed, at “en enig [DBU-]bestyrelse bakker fuldt op om anbefalingerne“.
Det faktum provokerede åbenbart en anden Twitter-bruger, lige så meget som det provokerede mig. “David” skrev følgende rettet til Kongsbak:
Efter min mening var “Nej” nærmest det eneste, man ikke kunne svare på det spørgsmål, når man var DBU, så jeg bad Kongsbak om at forklare sit besynderlige svar:
Så kom den med “arbejdsgruppen” igen. Og der var tale om “anbefalinger til DBU”, svarede Kongsbak:
Igen måtte jeg minde Kongsbak om, hvad DBU selv havde udmeldt på sin hjemmeside. Jeg vedhæftede et screenshot, som indeholde hele denne side. På screenshottet havde jeg understreget de relevante sætninger.
Affødt af hans “Nej” tilføjede jeg også – lidt provokerende, indrømmet – følgende spørgsmål:
“Siger du, at jeg kan skrive til de lokale klubber og meddele dem, at DBU’s bestyrelse ikke bakker op om anbefalingerne?”
Spørgsmålet tilføjede jeg for at sikre mig, at han rent faktisk indså, hvad det var, han havde svaret: At DBU ikke anbefalede de anbefalinger, de havde udmeldt, at de “bakkede fuldt op om”:
Kongsbaks svar ses nedenfor. Endelig, endelig, endelig indrømmede han det, som vi allesammen vidste. Han svarede nemlig langt om længe, at “DBU’s bestyrelse bakker op om anbefalingerne”. Så langt, så godt!
Altså ikke, at det var godt, at DBU bakker op om disse transkønsideologiske anbefalinger, men det var da trods alt noget, at han indrømmede det, så vi ikke længere skulle kæmpe om det faktum …
Men i svaret tilføjede han et par ting, der igen var besynderlige. Dem kommer vi til …
Han havde jo desuden heller ikke svaret på mit oprindelige spørgsmål. Det spørgsmål stillede jeg så igen – nu formuleret, så det var en ordret gengivelse af det, der står i anbefalingerne. Jeg skrev:
“Anbefaler DBU virkelig, at man til landskampe ‘lader den enkelte tilskuer vælge selv, hvem de helst vil kropsvisiteres af’?”
Og så skitserede jeg, hvad en konsekvens af denne anbefaling kunne blive:
“Det vil vel så sige, at en mand vil kunne vælge at blive kropsvisiteret af en kvinde – fx fordi denne mand identificerer sig som ‘transkvinde’, eller fordi han ønsker at genere/ydmyge denne kvinde?”
Herunder kan man læse mit spørgsmål i sin helhed:
Jeg påpegede også det lidt aparte i, at Kongsbak havde skrevet, at jeg kunne “læse mere” om det på den side, som jeg havde screenshottet i sin helhed og understreget i …:
Kongsbak svarede på mit spørgsmål – Eller lad mig sige det på en anden måde … Han skrev et svar. Det var igen noget med …
“arbejdsgruppen nævner”
“DBU bør kigge på”
“muligheden”
“som man har i Tyskland”
Hans “svar” ses her:
Igen og igen måtte jeg pirke til Kongsbak for at forsøge få et svar ud af ham, som stemte overens med det, som DBU havde meldt ud, og som forholdt sig til de sandsynlige konsekvenser af DBU’s “inklusions”-anbefalinger.
Så jeg tog fat i det, han havde svaret med, at “arbejdsgruppen nævner”, at “DBU bør kigge på” “muligheden”. Jeg skrev:
Kongsbak svarede – på en måde. Det positive var, at han nu gentog, at DBU’s bestyrelse “bakker op” om anbefalingerne. Det havde jo taget en evighed at få ham til at indrømme det.
Men nu lavede han pludselig en stråmand ud af det, jeg har skrevet til ham. Han formulerede det, som om jeg skulle have sagt, at det “nu” var “en mulighed til landskamp i Parken”. Og dét, påpegede han, var “alt for tidligt”.
Det var for det første – naturligvis – ikke det, jeg skrev til ham. Jeg havde jo skrevet følgende:
“Du skriver også her, at ‘DBU bør kigge på muligheden, som man har i Tyskland’. Den ‘mulighed’ – og jeg citerer igen direkte fra rapporten – er, at man ‘lader den enkelte tilskuer vælge selv, hvem de helst vil kropsvisiteres af’. Altså muligheden for, at mænd kan bestemme, at de skal kropsvisiteres af en kvinde. Skal DBU virkelig ‘kigge på’ den mulighed?”
Jeg blev så belært af Kongsbak om, at det “står klart og tydeligt”, at “arbejdet skal implementeres de kommende år”. “Så du må vente”, tilføjede han.
Og det med at formane mig om, at jeg da burde vente, til anbefalingerne var blevet gennemført, havde vi hørt før fra Kongsbak. “Du er for tidligt ude”, skrev han tidligere til mig.
Kongsbak svar kan læses her:
Jeg svarede ham og skrev bl.a.:
“I kan ikke få folk til at glemme, at DBU’s bestyrelse bakker fuldt op om anbefalinger ved at sige, at anbefalingerne nok viser sig at blive upopulære ude i klubberne. Til gengæld kunne I stå frem og sige: “Vi tænkte os ikke om. Og vi blev rådet af de forkerte. Vi tænkte ikke på pigerne og kvinderne. Dem vil vi gerne inkludere. Så vi trækker disse anbefalinger tilbage. Anbefalingerne var ikke det, der stod uden på pakken – ‘inklusive’.”
Dette af mine svar kan læses her i sin helhed:
Jeg kommenterede også hans underlige snak om, at jeg burde “vente”:
Kongsbaks “vente”-råd provokerede også CF-Statler, som tilføjede dette i tråden:
Og endnu en Twitter-bruger havde fået nok af DBU’s fralæggelse af ansvaret for de i bedste fald uigennemtænkte anbefalinger og skrev følgende i tråden:
———————————————-
Jeg skal lige indskyde her, at det med kropsvisitation kun er toppen af isbjerget. DBU’s “inklusions”-anbefalinger indeholder mange andre ting, der kan få uoverskuelige konsekvenser.
En del af os, som rent faktisk har læst anbefalingerne fra DBU, er fx chokerede over, at en af anbefalingerne (på side 14 i DBU-rapporten) lyder sådan her – som jeg påpegede i min afslørende artikel den 6. marts:
Om dette skrev jeg i min artikel fra 6. marts:
“Hvordan en ‘transkvinde’ (dvs. en mand) skal bevæge sig hen bag forhænget, uden at der opstår en forbrydelse (beluring eller blotteri – endda overfor helt små piger), er svært at forestille sig.
Hvordan man skal undgå, at forhænget løftes (ved et uheld eller intentionelt), er der heller ingen, der har taget stilling til …
Man kan derfor få den fornemmelse, at DBU mener, at beluring og blotteri ikke længere skal være forbudt i Danmark.”
—————————————————–
Tilbage til snakken med DBU’s public affairs-konsulent på Twitter i fredags, den 24. maj …
At DBU nu reagerede så underligt – nærmest overrasket – på kritik af disse temmelig bizarre anbefalinger, kunne jo skyldes mange ting. Men én årsag kunne jo være, at folk er blevet så bange for at erklære sig uenige med transaktivisterne, hvis ideologi gennemsyrer DBU’s anbefalinger, og at DBU derfor måske rent faktisk ikke anede, at ikke alle ville tage imod de nye “inklusive” anbefalinger med åbne arme.
Det kunne jo også være, at det ikke var gået op for Kongsbak, at en af de transaktivister, en “transkvinde” ved navn Nadia Jacobsen, der på Twitter har haft særdeles travlt med at udskamme og udgrænse kritikere af transkønsagendaen, netop var en af “eksperterne” i arbejdsgruppen, som havde udfærdiget de anbefalinger, som DBU’s bestyrelse “bakker fuldt op om”.
Det påpegede jeg derfor overfor Kongsbak. Jeg skrev:
For at sikre mig, at Kongsbak blev gjort bekendt med, hvad denne Nadia Jacobsen bl.a. har skrevet om kritikere af transkønsagendaen, tilføjede jeg et screenshot af noget, som Nadia Jacobsen havde skrevet – for det tilfælde, at Kongsbak ikke havde læst min afslørende artikel i sin helhed (I den kan man se eksempel på eksempel på eksempel på Jacobsens opførsel overfor kritiske kvinder på Twitter):
Der kom intet svar fra Kongsbak nu.
En anden Twitter-bruger med profilnavnet “Bapheana Butterscotch” havde åbenbart også gemt et screenshot fra Nadia Jacobsen, hvor han talte videre om, hvordan han har det, når “transfober”/”terf’er” dør. Det screenshot puttede Bapheana ind i tråden en lille time efter mit screenshot:
Stadig ingen reaktion fra Kongsbak.
Da enhver vel burde kunne sige sig selv, at det er under al kritik, at en mand, som har været med til at skabe et debatklima, der skræmmer kritikere af transkønsagendaen fra at ytre deres holdning, ligefrem har været med til at udfærdige DBU’s “inklusions”-anbefalinger, tilføjede jeg derfor følgende:
Der kom ingen reaktion fra Kongsbak.
Fordi Kongsbak tilsyneladende var holdt op med at svare, og fordi det var vigtigt, at andre end os, der deltog i denne specifikke tråd, blev gjort opmærksom på dette, tweetede jeg senere på dagen nedenstående som almindeligt “tweet” – og taggede både DBU og Jeppe Rønnebæk Kongsbak.
I tweetet dokumenterede jeg, at Nadia Jacobsen havde erklæret, at han går ind for digital brændemærkning af kritikere af transkønsagendaen. Det var igen noget, jeg havde skrevet om allerede tilbage i min afslørende artikel den 6. marts – en artikel, som jeg den 11. maj havde gjort Kongsbak opmærksom på, hvis han ikke kendte til den i forvejen.
Jeg tweetede:
Og nu kom der svar fra Kongsbak. Hans svar kan læses herunder:
Jeg burde måske ikke blive chokeret, men det gjorde jeg nu alligevel. “Ufornuftigt”, kaldte han det, jeg skrev. Gjorde han ikke?
Jeg beherskede mig – og skrev:
Derefter var der lidt dialog frem og tilbage om DBU’s Twitter-svar – desværre nu uden Jeppe Rønnebæk Kongsbak:
Nu venter vi så spændt på, om Kongsbak og resten af DBU her efter weekenden skifter mening og måske ser fornuften i, hvad vi kritikere påpeger. Og at de efterhånden forstår, hvor meget der står på spil for os, når vi står frem med navn, som jeg fx gør.
Jeg vil lige gentage mit råd:
“I kan ikke få folk til at glemme, at DBU’s bestyrelse bakker fuldt op om anbefalinger, ved at sige, at anbefalingerne nok viser sig at blive upopulære ude i klubberne. Til gengæld kunne I stå frem og sige: “Vi tænkte os ikke om. Og vi blev rådet af de forkerte. Vi tænkte ikke på pigerne og kvinderne. Dem vil vi gerne inkludere. Så vi trækker disse anbefalinger tilbage. Anbefalingerne var ikke det, der stod uden på pakken – ‘inklusive’.”
