Årets VIVE-rapports konklusioner om “LGBT+”-elevers trivsel var utroværdige, men de bliver alligevel brugt som en rambuk til at gennemtvinge transkøns-indoktrineringen af Danmarks børn.
Bl.a. ved, at Danmarks skoleledere på webinarer afholdt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (også kaldet “STUK”) lærer at “håndtere modstand mod kontroversielle emner såsom kønsidentitet”.
Jeg har kigget nærmere på disse webinarer og de “videnspersoner”, som deltagerne bliver præsenteret for dér …
I indlægget kan du bl.a. læse om:
Webinarernes “videnspersoners” åbent queer-teori-ideologiske holdninger og anbefalinger
Hvordan normstormeriet i skolen fortsætter
STUKs officielle holdning til brug af elevers “foretrukne pronominer”
STUKs anbefaling om “fortrolige voksne”
Årets utroværdige VIVE-rapport bruges som rambuk
I går offentliggjorde jeg et indlæg, hvor jeg gennemgik den rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (også kaldet “VIVE”) udgav tidligere på året, og som har den lange titel “LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination – En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne“.
Min gennemgang af VIVE-rapporten viste, at den er dybt utroværdig. I rapporten konkluderes det, at såkaldte “LGBT+”-elever har det dårligt – men kigger man tallene efter, viser det sig, at det har alle elever faktisk. LGBT+-elever på gymnasiale uddannelser mistrives, men tallene i rapporten viser, at det ikke skyldes uddannelsesinstitutionerne. Så en naturlig konklusion kunne være, at årsagerne til den lave livstilfredshed skal findes et andet sted end i uddannelsessystemet.
Alligevel bliver VIVE-rapporten brugt som en rambuk til at indføre mere normstormeri i skolen – ikke bare fra yderliggående partier, men også fra selveste Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som er en enhed i Børne- og Undervisningsministeriet.
Samme dag, som VIVE-rapporten udkom – nemlig 19. januar i år – offentliggjorde det JP/Politiken-ejede digitale medie Skolemonitor.dk en artikel med følgende overskrift:
“Alternativet” pegede på VIVE-rapporten, som – skrev Skolemonitor.dk – har “sat to streger under LGBT+-elevernes dårlige trivsel”.
Partiet begrundede deres ønske om indførelsen af “mere normkritisk undervisning” med, at “Normstormerne fra 2024 ikke længere får økonomisk tilskud fra Københavns Kommune.”
Vi vender tilbage til det med, om det er endeligt slut med normstormeriet i folkeskolen …
Men som sagt blev VIVE-rapporten også brugt af selveste Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (“STUK”) til at begrunde en række webinarer for stort set alle personalegrupper i Danmarks grundskoleverden med fokus på tiltag, der skal “styrke trivslen for LGBT+-elever”.
Til to af de tre webinarer, hvor skoleverdenen skal opkvalificeres, har STUK udvalgt såkaldte “videnspersoner”, som er åbent queer-teori-ideologiske. Det kommer vi til senere …
STUK inviterer hele skoleverdenen til “trivsels-styrkende” webinarer …
Den 24. juni reklamerede ressource-webstedet “EMU”, som kalder sig “Danmarks læringsportal”, og som hører ind under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, for en række gratis webinarer, som retter sig mod de tre følgende personalegrupper i Danmarks grundskoleverden:
- skoleledere og ressourcepersoner
- lærere og skolepædagoger
- skole- SFO- og klubpædagoger
Nogle af webinarerne er allerede afviklet, men det er i skrivende stund stadig muligt at tilmelde sig dem alle, da hver af dem afvikles to gange. Men du skal skynde dig, hvis du skal nå med.
Her ses den invitation til webinarerne, der cirkulerede på Facebook:
Når man klikkede på invitationen, kom man til EMU’s beskrivelse af webinarerne. Der kunne man så klikke på “Tilmeld dig her”, hvorefter man landede på tilmeldingssiderne hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – fx denne side om webinaret for “ledere og ressourcepersoner”.
Der kunne man læse en uddybning af, hvad webinarerne ville dække.
Beskrivelsen af de 3 webinarer afveg lidt afhængigt af målgruppen, men for alle de 3 webinarer stod der følgende beskrivelse af deres indhold:
Som man kan se af screenshottet ovenfor, skriver STUK, at baggrunden for webinarerne er den allerede nævnte VIVE-rapport, der udkom i januar i år.
Og som man også kan se ovenfor, bruges den nye VIVE-rapport som en begrundelse for webinarerne, fordi den, skriver STUK, “viser, at alt for mange LGBT+ børn og unge trives dårligt – også dårligere end deres jævnaldrende kammerater, der ikke ser sig som en del af LGBT+”.
Derfor inviterer STUK nu til disse webinarer, “hvor vi sammen med forskere og videnspersoner, sætter fokus på, hvad I som skole konkret kan gøre for at øge trivslen for alle elever – også for LGBT+ elever”.
I webinarforløbet starter man opdelt i personalegrupperinger, og der afsluttes med et fælles webinar, hvor man – ifølge STUK – “som skole får mulighed for i fællesskab at udarbejde en strategisk handleplan med input fra styrelsens læringskonsulenter”.
Resten af teksten for hver af de 3 webinargrupper afviger en del, afhængigt af hvilken personalegruppe webinarerne er rettet mod, og der er også tale om 3 forskellige “videnspersoner”, der vil være “en samtale og dialog” med.
Her vil vi kigge på 2 af de 3 webinarer.
STUKs webinar for skoleledere – Lær at håndtere modstand mod kønsidentitet
Lad os starte med webinaret for ledere og ressourcepersoner. Herunder kan man læse, hvad webinaret vil indeholde for den personalegruppe:
Her kan man se, at lederne og ressourcepersonerne vil få mulighed for “en samtale og dialog” med “videnspersonen” Mira Skadegård. Hun bliver her præsenteret som “forsker i strukturel diskrimination”.
Mira Skadegård og begrebet “strukturel diskrimination” kigger vi derfor lidt nærmere på.
Når man lige hører ordet “strukturel diskrimination”, lyder det jo tilforladeligt. Man kan jo godt forestille sig, at der er nogle “strukturer” i forskellige samfund – fx love eller institutioner – som kan have en diskriminerende effekt.
Det er bare ikke det, “strukturel diskrimination” betyder – viser det sig, når man graver i det. Det betyder nærmest det modsatte …
Ved nærmere research viser det sig, at Mira Skadegård nemlig går til det begreb ud fra en queer-teoretisk ramme, hvor hun også baserer sig på “Critical Race Theory”.
I artiklen “Strukturel diskrimination i hverdagen” skriver Mira Skadegård følgende i afsnittet med overskriften “Teoriramme”:
I samme artikel definerer hun “strukturel diskrimination:
Som man kan se ovenfor, bliver der talt om “strukturer”, men disse “strukturer” viser sig at være ikke-strukturer. De er nemlig “abstrakte, ikkenedskrevne eller formaliserede”. Og de er “gråzoner”. De er, skriver Mira Skadegård videre, “bagvedliggende” eller “dét, der informerer rationaler og forståelser”. Læg mærke til, at ordet “informerer” er så vagt, at det kan dække over alting.
På Mira Skadegårds forskningsprofil på Aalborg Universitet kan man læse følgende:
“I øjeblikket forsker Mira i strukturel og mikrodiskrimination med særlig interesse i, hvordan diskrimination bliver skjult i hverdagsinteraktioner og -normer.”
Og på samme side har Mira Skadegård skrevet et helt afsnit med overskriften “Strukturel diskrimination”:
Som man kan se, så mener Mira Skadegård, at vi diskriminerer uden at være klar over det. Og diskriminationen er endda så skjult, at “racialiserede danskere”, som hun kalder dem, “ikke har sprog (…) til at kunne omtale, adressere eller anfægte oplevet diskrimination”.
Så diskriminationen er så svær at opfange, at den diskriminerede ikke kan sætte ord på den. Og den diskriminerende er heller ikke klar over, at vedkommende diskriminerer.
Hvordan ved man så, at der er diskrimination? Det gør man ved, at nogen oplever den.
På den måde er det umuligt at forsvare sig mod diskriminationsanklager. For diskriminationen kan være usynlig for den, der har udført den.
Faktisk er det endnu værre. I artiklen “Strukturel diskrimination, benægtelse og intention” skriver Mira Skadegård, at hvis man benægter, at man har diskrimineret nogen – også selvom man ikke kan genkende det, så skader man den person yderligere:
Så til webinaret for skoledere og ressourcepersoner, hvor Mira Skadegård optræder som “vidensperson”, er det nu bare med at skynde sig at indse, at man diskriminerer LGBT+-elever – for hvis man nægter, at man gør det, skader man dem endnu mere.
Og i invitationen til webinaret står der jo, at “dialogen” bl.a. skulle belyse, hvordan man som leder kan:
“Introducere begrebet; [sic] strukturel diskrimination for personalet og hvorfor det har stor betydning for LGBT+ børn og unge [sic] trivsel”
Så skolelederne skal nu udbrede det nye gaslightende begreb “strukturel diskrimination” og fortælle deres personale, at “LGBT+ børn og unge” udsættes for det og derfor trives dårligt.
Skulle der være nogen blandt skolelederne, der måtte mene, at “LGBT+”-gruppen med tilføjelsen af “T+” er blevet så bred en kategori af elever, at den sandsynligvis omfatter masser af børn, der har det dårligt af andre grunde end diskrimination, så gør de bedst i at holde deres mund fra nu af. Protesterer de, vil de sandsynligvis få at vide, at deres benægtelse blot øger skaden, som diskriminationen forårsager.
Langt de fleste, som i en periode af deres barndom/teenageår føler, at de ikke lever op til forestillingerne om “en rigtig dreng” eller “en rigtig pige”, ender med ikke at identificere sig som “transkønnede”.
Men hvis nogen skulle være så kætterske at påpege det under webinaret – eller når deres skoleleder har deltaget i det – så kan de også få at vide, at ethvert forsøg på at bagatellisere vigtigheden af at anerkende børns “kønsidentitet” er en del af diskriminationen, og at de med deres bagatellisering forværrer problemet.
I invitationen til webinaret får man decideret at vide, at man som skoleleder vil få viden om, hvordan man kan:
“Styrke den professionelle tilgang til arbejdet med LGBT + børn og unges trivsel, herunder hvordan man kan håndtere modstand mod kontroversielle emner såsom kønsidentitet.”
Så nu er munden lukket på kritikere af børnekønsskifte – også i skoleverdenen. Og selveste Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – og dermed selveste Børne- og Undervisningsministeriet – står bag.
STUKs webinar for lærere og skolepædagoger – hvor børnene seksualiseres
I invitationen til dette webinar får vi at vide, at den såkaldte “vidensperson” er Annette Hildebrand Jensen. Hun præsenteres som “mangeårig uddanner i SSF og ekspert i SSFkompasset samt forfatter til bogen LGBTQ+ i skolen“.
————————-
[Note: SSF er forkortelsen for det timeløse fag “Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”. SSFkompasset er en samling materialer og hjælp til pædagogiske tilgange til lærere, der inddrages i undervisningen i SSF.]
————————-
Lad os kigge nærmere på Annette Hildebrand Jensen.
I artiklen “Ekspert: Vær ikke bange for at tale om køn” i fagbladet “Folkeskolen” præsenteres Annette Hildebrand Jensen som “uddannet lærer, klinisk sexolog og […] lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole”.
Den artikel er opbygget som en række spørgsmål fra journalisten og svar fra “eksperten” Annette Hildebrand Jensen.
Hun bliver bl.a. stillet nedenstående spørgsmål:
Som man kan se, skal det normbrydende ind i alle fag – alle steder og på alle tidspunkter.
Man kan næsten fornemme, at journalisten bliver helt træt ved tanken. Et af hendes næste spørgsmål lyder:
“Er der ikke en risiko for at øge forvirringen hos eleverne, hvis vi taler for meget om køn og seksualitet og for eksempel bruger formuleringen ”tildelt køn”?”
Annette Hildebrand Jensens svar ses her:
Så valget af “kønsidentiteter” sammenligner Annette Hildebrand Jensen med valget mellem de mange partier, der stiller op til Folketinget …
Men journalisten bliver ved med at udfordre Annette Hildebrand Jensen:
Som man kan se af Annette Hildebrand Jensens svar, tager hun det for givet, at et barn eller et ungt menneske standser sin “eksperimenteren”, inden den har fået irreversible konsekvenser …
Annette Hildebrand Jensen er også i centrum i en anden artikel – også fra fagbladet “Folkeskolen”. Artiklen har nedenstående overskrift:
Som overskriften angiver, fortæller Annette Hildebrand Jensen her, hvordan man kan gribe det timeløse fag SSF an som lærer. Rent faktisk følger journalisten med på et valghold i seksualundervisning, som Annette Hildebrand Jensen havde fået oprettet på Københavns Professionshøjskole.
De lærerstuderende sidder i en rundkreds sammen med Annette. Artiklens sidste afsnit lyder:
Jeg ved ikke, hvor udbredt dette med en “sexfortrolig i skolen” er, men det siger Annette Hildebrand Jensen altså. Og det står i fagbladet “Folkeskolen”.
Det er faktisk dybt rystende at høre, at det ligefrem anbefales, at et barn skal dele sexhemmeligheder med en voksen i skolen.
Men det er hun vist desværre ikke helt ene om at mene. Det vender vi tilbage til senere …
Tilbage til Annette Hildebrand Jensen, som jo som sagt er “videnspersonen” i STUKs webinar for lærere og pædagoger …
I invitationen til dette webinar får man at vide, at “dialogen vil bidrage til at belyse, hvordan I som lærere og skolepædagoger kan”:
Vi ved jo ikke præcis, hvad ovenstående vage vendinger dækker over, men i præsentationen af Annette Hildebrand Jensen i invitationen til STUKs webinar blev det jo fremhævet, at hun er forfatter til bogen LGBTQ+ i skolen. Det er derfor forventeligt, at hun til samme webinar vil tage udgangspunkt i ting, hun har skrevet i den bog.
LGBTQ+ i skolen
Bogen LGBTQ+ i skolen har Annette Hildebrand Jensen skrevet sammen med underviser og sexolog Mette de la Motte Gundersen, som har afholdt kurser for gymnasielærere i seksualundervisning (inkl. kønsidentitet) og som er medforfatter til artiklen “Normkritisk seksualundervisning: Mangfoldighed, trivsel og anti-diskrimination i skolen“.
Bogen udkom sidste år. Den har fået sin egen artikel i “Skolemonitor.dk”, og den blev anmeldt i fagbladet “Folkeskolen”.
Allerede i overskriften fremhæver anmeldelsen, at bogen “giver en hånd med” til udbredelsen af normkritik i skolen:
En af de personer, som forfatterne har interviewet til bogen er Morten Emmerik Wøldike, som forfatterne på side 73 præsenterer som sociolog og teamleder for køn og LGBTQ+ på Institut for Menneskerettigheder.
I bogen refereres Morten Emmerik Wøldikes holdning til skolens rolle sådan her:
Som det fremgår ret tydeligt, taler Morten Emmerik Wøldike med to tunger. På den ene side siger han, at det er helt misforstået at mene, at skolen skal tage stilling “for eller imod kønsskifte, hormoner og operationer”. På den anden side docerer han, at lærerne skal “understøtte og imødekomme” det, når “nogle børn – nogle forholdsvist tidligt – finder ud af, at de ikke identificerer sig som det køn, de fik tildelt ved fødslen.”
Det er oprørende at høre på, at Morten Emmerik Wøldike – og Annette Hildebrand Jensen igennem ham – vil bilde lærere ind, at det ikke er at tage stilling. Det er jo netop, hvad det er.
I bogen er der angivet praktiske råd til, hvad en lærer bør gøre, hvis der er en “transkønnet” elev i vedkommendes klasse. Afsnittet med rådene starter sådan her:
Et af rådene – og det er det “allervigtigste”, står der – er, at læreren bør anvende elevens foretrukne navn og pronominer:
At kalde eleven det navn og de pronominer, han/hun foretrækker, er det, man indenfor transkønsfeltet kalder “socialt kønsskifte”. Men man skal være opmærksom på, at socialt kønsskifte ikke er nogen neutral handling.
Selv Polly Carmichael, som var direktør for den skandaleramte og nu lukkede børnekønsskifteklinik “GIDS” på Tavistock-instituttet i England, udtalte allerede helt tilbage i 2016, at socialt kønsskifte (“socially transitioning”) kan gøre det “næsten umuligt” for børn “at tænke på deres fysiske krops realitet”, og at det derfor “bliver meget vanskeligt at holde deres valgmuligheder åbne og sikre, at der bliver givet fuldt informeret samtykke til de relevante, fysiske indgreb”:
Men socialt kønsskifte har også konsekvenser for andre end den elev, som gennemgår det.
I England har en sammenslutning af skoler udsendt en guide med anbefalinger til håndteringen af elever med kønsrelateret ubehag – bl.a. for at undgå, at skolerne bliver sagsøgt.
Angående anvendelsen af elevens såkaldte “foretrukne pronominer” understreges det på side 29 i guiden, at hvis skolerne presser andre elever eller medarbejdere til at omtale nogle af eleverne med det modsatte køns pronominer, er det muligvis en krænkelse af følgende menneskerettigheder fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
- Tankefriheden (artikel 9)
- Ytringsfriheden (artikel 10)
- Retten til uddannelse uden indoktrinering (artikel 2 i tillægsprotokol 1)
STUKs “vidensperson” Annette Hildebrand Jensen er åbent queer-teori-ideologisk
I en slags faktaboks om udtrykket “queer” (s. 27 i hendes bog) fortæller Annette Hildebrand Jensen, at den “normkritiske pædagogik”, som vil blive præsenteret i bogens kapitel 2, er “inspireret” af queer-teori, og at man fx i sprogfagene kan anvende “queering” som en “læsestrategi”:
Allerede på side 11 i bogen skriver hun, at denne “normkritiske pædagogik” er “afgørende”, hvis man vil “fremme trivslen for LGBTQ+ elever i skolen:
Og i en boks, som har overskriften “Sådan forklarer du dine elever, hvad normer er”, lyder en af ideerne sådan her:
Siden bogen udkom, er organisationen “Normstormerne” jo kommet i modvind, men normstormeriet fortsætter vist desværre i skolen – nu anført af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ..
STUKs egen guide til “Håndtering af mistrivsel blandt LGBT+-elever”
Til webinarerne kan man naturligvis også forvente, at STUK vil tage udgangspunkt i materiale, som de selv har udviklet.
På deres egen ressourceportal EMU har STUK lagt et “redskab“, som har følgende overskrift:
Nederst på siden kan man se, at denne guide “er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, på foranledning af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet.”
Guiden starter med at påstå følgende:
“LGBT+-elever mistrives i særlig grad i grundskolen og på ungdomsuddannelser.”
Men den påstand dokumenteres ikke i guiden. Og heller ikke den underforståede påståede årsag til mistrivslen – skolen.
Og hvad værre er – Det grundlæggende katastrofale, som guiden gør sig skyld i, er at operere med den mudrede kategori “LGBT+”-elever.
Kategorien “LGBT+” er jo så diffus, at det bliver en besnærende kategori at melde sig ind i, hvis man er en teenager, som føler sig grundlæggende forkert. Årsagen til forkerthedsfølelsen er måske autisme, eller at man ikke lever op til de ekstremt rigide forestillinger om, hvad der skal til for, at man er en “rigtig dreng” eller en “rigtig pige”. Og så kan det virke tillokkende at “springe ud” som medlem af den efterhånden ganske moderigtige kategori “LGBT+”.
Så er man stadig “forkert”, men nu på en måde, som samfundet forstår – og som ovenikøbet kan give en nogle pluspoint opad i hierarkiet.
Med andre ord omfatter den diffuse kategori “LGBT+” mange unge, der af forskellige årsager trives dårligt. I stedet for at undersøge disse årsager klumper STUK disse unge sammen med blandt andet homoseksuelle, og alle problemer med mistrivsel skal nu ses gennem en “LGBT+”-linse med tæt fokus på skolen, som nu får ansvaret for at løse deres problemer uanset den reelle årsag.
Tilbage til, hvad der står i guiden.
Guiden starter med et afsnit med overskriften “Støt og anerkend eleven”. Første del af det afsnit ses her:
Så her kan vi altså se, at ikke bare Annette Hildebrand Jensen, men også STUK mener, at lærere bør kalde elever ved deres “foretrukne pronominer” og navn.
Om dette såkaldte “sociale kønsskifte” skal vi jo så huske, at det ikke er en neutral handling, men at det kan øge sandsynligheden for, at eleven går videre i kønsskifteprocessen.
Anden del af afsnittet “Støt og anerkend eleven” ses her:
Her gør STUK det at være medlem af den såkaldte “LGBT+”-gruppe til noget, der skal fejres af læreren. Så er man ikke længere en af de “kedelige”.
Og så forbyder STUK nærmest, at læreren bruger ordet “tvivl”.
Og læreren anbefales ligefrem fx at sige “Det er da en spændende proces for dig. Det vil jeg gerne høre mere om.”
Hvorfor anbefales læreren at sige, at han/hun gerne vil høre mere om dét?
Den anbefaling, at læreren bør optræde som elevens særlige fortrolige på dette område, mødte vi jo hos webinar-“videnspersonen” Annette Hildebrand Jensen. Hun brugte endda ordet “sexfortrolig”.
Men det, at læreren bør tilbyde sig som elevens særlige “fortrolige” på dette område, er noget, som selveste STUK endnu mere direkte anbefaler i deres guide til Håndtering af mistrivsel blandt LGBT.
I guiden anbefaler STUK rent faktisk følgende:
Det kan godt være, at intentionen er at skabe et trygt miljø for eleven på skolen, men denne invitation til lærere og pædagoger om at blive elevens “fortrolige voksen”, som vedkommende kan dele “tanker og følelser” med om sin “eventuelle LGBT+-identitet”, åbner jo en ladeport for misbrug. Især fordi det i guiden understreges, at eleven jo ikke nødvendigvis kan tale med sine forældre om deres tanker og følelser på dette område.
Og nu kan andre lærere ikke stille spørgsmålstegn ved den måske lidt for påfaldende interesse, som en anden lærer udviser for sårbare elever, for vedkommende gør jo noget, som selveste STUK direkte anbefaler.
Ikke bare STUK anbefaler det. Det gør LGBT+ Danmark også. Nederst på siden med guiden kan man nemlig læse følgende:
“Rådene er valideret af LGBT+ Danmark m.fl. og afspejler således også deres viden om at sikre trivsel for LGBT+-elever.”
Og i guidens liste over litteratur optræder Foreningen til Støtte for Transkønnede Børns pjece “Støt transkønnede børn i skolen“, hvori følgende passus findes at læse på side 5:
“Eventuelt”??
Allerede den 5. februar 2023 skrev jeg om denne pjece (som Sundhedsstyrelsen har støttet udgivelsen af) og om denne besynderlige – og ret afgørende – passus i den. Og det var jeg i radioen at kritisere tre dage efter.
På det tidspunkt kunne jeg ikke dokumentere, at man også fra skolemyndigheders side var enig i den tilgang, som FSTB anbefalede i deres pjece – at forældrene ikke nødvendigvis skal inddrages i forhold omkring deres børns eventuelle “kønsidentitet”.
Men det kan jeg så nu.
Afsluttende bemærkninger
VIVE-rapportens konklusioner om “LGBT+-elevers trivsel” var utroværdige, men de bliver alligevel brugt som en rambuk til at gennemtvinge transkøns-indoktrineringen af Danmarks børn.
I øjeblikket lukkes munden på kritikere af “kønsbekræftende behandling” i skoleverdenen.
Bl.a. ved, at Danmarks skoleledere på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets webinarer lærer at “håndtere modstand mod kontroversielle emner såsom kønsidentitet”.
————————————————————————-
VIL DU HJÆLPE MIG LIDT?
Alle mine indlæg her på transkøn.dk er gratis – for at så mange danskere som muligt kan få adgang til afgørende viden om den nyeste forskning og den massive markedsføring af kønsidentitetsideologien fra transkønsorganisationer og transkønsindustrien.
Men arbejdet koster tid og penge.
Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂
Klik her og “buy me a coffee”:
https://www.buymeacoffee.com/lotteingerslev