Jeg blev for et par dage siden interviewet af Berlingske-journalisten Kristian Lindberg til en artikel om min kritik af BørneTelefonens webside om ”Køn og identitet”, og i dag er artiklen i den trykte udgave af avisen – og den er også på b.dk.
HER KAN DU LÆSE ARTIKLEN:
»BørneTelefonen«, der i 35 år har leveret børnerådgivning, bliver nu beskyldt for at gøre mere skade end gavn for børn og unge, der henvender sig for at få vejledning om køn og identitet.
»Vi har alle brug for BørneTelefonen, og derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det lige nu virker, som om dens hjemmeside forsøger at omvende børn til transideologien,« siger Lotte Ingerslev.
Psykoterapeut Lotte Ingerslev står bag bloggen www.transkoen.dk, en hjemmeside, hvor hun fremfører kritik af det, hun betegner som den »totalitære transkønsideologi«. Hun har indledt det nye år med et opgør med BørneTelefonen, der bliver drevet af foreningen »Børns Vilkår«. Rådgivningslinjen har siden 1987 hjulpet børn og unge med telefonisk vejledning i et stort omfang af problemer, men når det handler om spørgsmål om køn og identitet, mener Lotte Ingerslev, at linjen er gået en gal retning.
»Det virker, som om BørneTelefonen ønsker, at børn med helt almindelige spørgsmål som ‘Hvem er jeg?’ skal ledes i retningen af, at deres spørgsmål i virkeligheden handler om, at de ikke er tilpas med det køn, som de er født med,« siger Lotte Ingerslev.
Lotte Ingerslev har længe været en aktiv kritiker af det, hun betegner som »transideologien«, en kritik, som hun blandt andet har til fælles med den nystiftede organisation Dansk Regnbueråd.
Hun er bekymret for, at børn og unge der besøger BørneTelefonens hjemmeside, for hurtigt bliver overbevist om, at de har behov for en behandling med stophormoner (der sætter puberteten i stå), krydshormoner (der fremmer bestemte kønstræk som bryster eller skæg) eller at de, efter det attende år, skal skifte køn.
Det fremgår blandt andet, mener hun, af indholdet i en video, som ligger øverst på Børnetelefonens særlige side om »køn og identitet«. I videoen fortæller en anonym dreng, at han »ikke rigtig føler sig som en dreng«:
»Jeg hader at spille fodbold og game som de andre drenge i min klasse. Jeg tænker tit på, om jeg ville være gladere, hvis jeg var en pige. Jeg er bare rigtig forvirret. Hvordan ved jeg, om jeg skal skifte køn?«
Derefter bliver den voksne Ida fra BørneTelefonen interviewet af en børnereporter, der blandt andet får at vide, at over 1.000 børn i første halvår af 2021 havde samtaler om kønsidentitet med BørneTelefonen. Derefter taler de om muligheden for at tale kønsskifte med forældre og læger.
Ifølge Lotte Ingerslev er det dog alt for præmaturt at bringe kønsskifte på banen over for børn, der i virkeligheden kan tænkes at have andre udfordringer, siger hun.
»Hvad nu, hvis drengen, der hader fodbold og gaming, er homoseksuel. Eller at han ‘bare’ er ensom eller har andre mere nærliggende problemer end behov for at skifte køn?« siger hun.
Hun henviser blandt andet til en undersøgelse foretaget af University of Toronto i Canada, der viser, at hovedparten af de drenge, der lider af kønsdysfori, viser sig at være homoseksuelle, når de blev teenagere. Andre studier, som hun henviser til, skulle godtgøre, at kønsdysfori hos børn i 80 procent af tilfældene har fortaget sig i voksenalderen.
»Det skrives der ikke noget om på BørneTelefonens hjemmeside. Og der skrives heller ikke om dem, der fortryder kønsskifteoperationer,« siger Lotte Ingerslev.
Hun kritiserer tillige en spørgefunktion på hjemmesiden, hvor børn og unge kan svare på spørgsmålet »Hvilket køn føler du dig som?« ved at afkrydse et af otte valgmuligheder: Ciskønnet, nonbinær, transkønnet, dobbeltkønnet, demiguy, demigirl, flydende kønsidentitet og »questioning«.
Når man svarer på spørgsmålet, får man adgang til en statistik, der viser, hvor mange der har svaret i de respektive kategorier, herunder eksempelvis at 18 procent har svaret, at de føler sig transkønnede, mens 14 procent har svaret, at de føler sig nonbinære. At være ciskønnet – identificere sig med det køn, man er født med – svarer kun tyve procent ja til.
Valgmulighederne og de høje procentsatser er med til at fortegne billedet af normalspektret for kønsidentiteter, mener Lotte Ingerslev.
»Hvor mange børn, der læser de tal, kan regne ud, hvordan de skal opfattes?« siger hun.
Lotte Ingerslev mener, at BørneTelefonens opfordringer til børn og unge om at »mærke efter« sin kønsidentitet gør mere skade end gavn.
»Man bør hellere spørge sig selv: ‘hvad kan min krop?’ og begynde at gå til sport, end at spørge: ‘hvad siger min krop om mig?’ Det sidste kan føre til endeløse ruminationer (spekulationer, red.) af den slags, man faktisk forsøger at befri terapeutiske klienter for,« siger Lotte Ingerslev.
Dobbeltkønnet
Marianne Rasmussen, der er leder af BørneTelefonen, siger til Berlingske, at hjemmesiden om køn og identitet primært skal opfattes som en hjælp til børn, der ikke har modet til selv at ringe ind for at få vejledning. Samtidig skal siden ses som et sted, hvor børn kan finde faktuel information om meget specifikke spørgsmål om køn og identitet såsom om de juridiske muligheder for at få hjælp til kønsskifte.
»Køn og identitet er et tema, der fylder mere og mere i samfundsdebatten, og børn bliver også påvirket på baggrund af det, de hører. Derfor tænker vi, at de skal kunne finde en hjemmeside, hvor viden om det emne er konkret og faktuelt i modsætning til, hvad de ellers kunne støde på, hvis de zapper rundt på nettet,« siger Marianne Rasmussen.
Hun understreger, at børn, der ringer ind med generelle problemer, ikke straks bliver spurgt ind til, om de eventuelt har problemer med deres kønsidentitet. Videoen på hjemmesiden med drengen, der spørger om han skal skifte køn, fordi han ikke kan lide fodbold og gaming, er med andre ord et tænkt eksempel, der er udformet, så børn hurtigt kan få konkret viden om netop det emne.
»Hjemmesiden skal med andre ord ikke forstås som en rådgivning. At du kan læse om, hvad en kønsskifteoperation er, er ikke det samme som en opfordring til, at du partout skal have en kønsskifteoperation,« siger Marianne Rasmussen.
I øvrigt er der andre hjemmesider hos BørneTelefonen, der fortæller om andre emner såsom homoseksualitet, så hvis børn har spørgsmål om det, kan de blive ledt videre til siden om »seksuel orientering«, siger hun.
Denne her funktion, hvor man skal angive, om man er ciskønnet, dobbeltkønnet eller demigirl, er det et spørgsmål, som man kan forvente, at børn kan give et realistisk svar på?
»Jeg kan godt forstå, du spørger om det – jeg havde heller aldrig hørt om de kategorier. Pointen er, at det er ord, som børn og unge selv har bragt på bane i samtaler med BørneTelefonen, og derfor har vi brugt dem på denne lidt legende måde for at inspirere dem til at få svar på nogle af de spørgsmål, de har om sig selv,« siger Marianne Rasmussen.
Hun understreger, at det ikke ville være den umiddelbare tilgang til et barn, der ringer ind, at spørge om vedkommende føler sig mest ciskønnet eller nonbinær.
»Vores mission er altid at hjælpe barnet, hvor det er, og at styrke det til at komme videre med sit liv,« siger Marianne Rasmussen.
Når det drejer sig om trykknapfunktionen, hvor man kan svare på, hvilket køn »man føler sig som«, mener Marianne Rasmussen, at det tydeligt fremgår, hvordan procentsatserne skal forstås. At de med andre ord angiver, hvor mange af dem, der har svaret, der har beskrevet sig som værende inden for den kategori – og ikke eksempelvis hvor stor en andel af de pågældende kønskategorier, man finder i befolkningen.
»Det primære formål er heller ikke at give et repræsentativt billede af, hvor mange i befolkningen der identificerer sig som nonbinære eller de øvrige kategorier, men at det enkelte barn, der måtte føle sig transkønnet eller andet, ikke skal føle sig alene i verden,« siger Marianne Rasmussen.
Foreningen Børns Vilkår står bag BørneTelefonen, der i de senere år har modtaget et stigende antal henvendelser om køn og identitet. Ser man udelukkende på kategorien »kønsidentitet«, var der 608 samtaler i 2021 og 787 samtaler i 2022. Tager man kategorier »kønsidentitet« og »seksuel orientering« sammenlagt, var der i alt 1.646 samtaler i 2021 og 1.887 i 2022.
—————————
Artiklen kan også læses på Berlingske.dk – her:
—————————
Mit oprindelige blogindlæg, hvor jeg kritiserer BørneTelefonens webside om “Køn og identitet” kan du læse her:
————————————————————————
OPDATERING:
Organisationen Dansk Regnbueråd har henvist til mit indlæg – her: https://www.danskregnbueraad.dk/nyt/brnetelefonen-er-ogs-blevet-kapret-af-transideologien
Dansk Regnbueråd har tilføjet følgende oplysning:
“Dansk Regnbueråd henvender sig i morgen til Børns Vilkår og beder om et møde. Her vil vi fremlægge vores syn på problematikken om børn og køn som den udspiller sig i disse år. Lad os se om vi med vores nuancer på tingene, kan få organisationen til at ændre kurs.
Hvis det her bekymrer dig, så lad Børns Vilkår det vide. De kan kontaktes her:
https://bornsvilkar.dk/om-boerns-vilkaar/kontakt-os/“
———————————————————-
PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre
