Blandt tilhængere af børnekønsskifte hævdes det ofte, at ”ægte” transkønnethed hos børn viser sig ved, at børnene KONSEKVENT og VEDHOLDENDE og OVER TID insisterer på, at de er det andet køn.
Den forestilling stammer bl.a. fra artiklen ”Prepubescent Transgender Children: What We Do and Do Not Know” (https://www.jaacap.org/article/S0890-8567(15)00794-7/fulltext), som den tidligere forperson for FSTB (Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn) i sit modsvar (her: https://www.berlingske.dk/kommentarer/man-er-ikke-transideolog-fordi-man-arbejder-ud-fra-fakta-og-forskning) til Dorte Tofts klummeindlæg for nylig i Berlingske Tidende linkede til og kaldte for ”sandheden” (!) …
Jeg har derfor oversat Christina Buttons nyeste artikel. Den har overskriften ”How Autistic Traits Can Be Mistaken For Gender Dysphoria”.
I den fænomenale artikel, som burde have en pris blot for den endeløse række af relevante kilder, som Christina Buttons har gravet frem, påpeger hun bl.a.:
”’Konsekvent, vedholdende og insisterende’ er de ord, som man indenfor sundhedsvæsnet bruger som indikatorer på, at en person har kønsdysfori, men de ord kunne lige så godt bruges om en autists forhold til sin særinteresse.”
——————————————————
Læs min oversættelse af Christina Buttons’ fænomenale artikel (Du finder den her) – og overvej så:
Finder ”testen” for ”ægte transkønnethed” hos børn i virkeligheden … autister?
