Lad os endnu engang starte med at tage afsæt i de besynderlige påstande, der kommer fra FSTB (Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn) …
Marie Elisabet Lind-Thomsen er tidligere forperson for FSTB.
I sit modsvarsindlæg til Dorte Tofts fine klumme i Berlingske Tidende for nylig linkede Marie Elisabeth Lind-Thomsen til en artikel, som hun kaldte for ”sandheden” (!).
Den artikel stammede helt tilbage fra 2016. Artiklen var skrevet af psykologen og forskeren Kristina R. Olson, og påstandene, hun kom med, har jeg taget under behandling i et tidligere indlæg.
Samme Kristina R. Olson stod i 2022 i spidsen for et nyt studie, som har overskriften ”Gender Identity 5 Years After Social Transition” (her: https://publications.aap.org/pediatrics/article/150/2/e2021056082/186992/Gender-Identity-5-Years-After-Social-Transition?autologincheck=redirected).
I det nye studie har man fulgt børn, som var blevet udsat for socialt kønsskifte fra 6-7-års-alderen, indtil de blev 11-12 år.
Olsons nye studie er blevet særdeles populært blandt tilhængere af børnekønsskifte. Studiet blev bl.a. omtalt i The New York Times i en artikel med overskriften ”Few Transgender Children Change Their Minds After 5 Years, Study Finds” (her: https://www.nytimes.com/2022/05/04/health/transgender-children-identity.html).
Tilhængere af børnekønsskifte hævder, at det nye studie viser, at størstedelen af børn, som identificerer sig som transkønnede, fortsætter med at gøre det 5 år efter.
Men organisationen SEGM (The Society for Evidence Based Gender Medicine) har foretaget en omfattende gennemgang af studiet. De påviser, at Olsons nye studie viser nærmest det stik modsatte af det, som forskerne selv mener, at det viser.
Studiet viser ikke, at ”transkønnede børn ved, hvem de er”.
Hvis studiet (som lider under en alenlang række af svagheder) viser noget overhovedet, er det derimod, at socialt kønsskifte fastholder kønsdysforien hos børn …
——————————————-
FSTB kalder jo allerede Kristina R. Olsons tidligere artikel for ”sandheden”, så jeg har på fornemmelsen, at det ikke varer længe, inden den forening og andre børnekønsskiftetilhængere begynder at påstå, at Olsons nye studie støtter dem, når de hævder, at ”transkønnede børn ved, hvem de er”.
Så derfor har jeg oversat hele SEGM’s kritiske gennemgang af studiet.
Så nu er vi bevæbnet med vægtige modargumenter mod den absurde påstand.
Du finder min oversættelse af SEGM’s kritiske gennemgang af Olsons nye studie her:
