Herunder ses citater fra Berlingske-artiklen, som viser folketingspartiernes holdning dengang og nu.
“Venstrefløjen, anført af Helle Thorning-Schmidts SR-regering, argumenterede for, at loven i sin nuværende form vil give en større accept af transkønnede.
På den anden side afviste De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at støtte lovforslaget. De fastholdt, at det ville stride mod enhver logik, hvis det juridiske køn ikke stemmer overens med det biologiske køn.
Venstre fastholdt en frygt for misbrug som deres primære årsag til at stå udenfor.
»Vi er helt enige med regeringen i, at der skal åbnes en dør for, at man ikke behøver at blive kastreret for at få et juridisk kønsskifte, men vi er ikke enige med regeringen i, at det er en ladeport, der skal åbnes, uden at der står en portner,« sagde Venstres ordfører Fatma Øktem dengang i folketingssalen.
Hun argumenterede for, at et juridisk kønsskifte skulle betinges af en konsultation ved egen læge først. “
[…]
“I dag fastholder Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative deres modstand mod loven.
»Jeg synes, at mange af de ting, som vi ytrede bekymringer om dengang, begynder vi at se konsekvenserne af i dag,« siger politisk ordfører for Liberal Alliance Sólbjørg Jakobsen.
Både LA, DF og De Konservative fremhæver nylige eksempler, hvor Højesteret skulle tage stilling til en sag, hvor en biologisk mandlig indsat – dømt for voldtægt af kvinder – har lagt sag an mod den danske stat for overtrædelse af menneskerettighederne ved at lade mandlige fængselsvagter visitere vedkommende efter, at den indsatte har skiftet juridisk køn til kvinde.
De nævner også alle provokunstneren Ibi-Pippi, der har skiftet juridisk køn fra mand til kvinde, som et eksempel på misbrug af den danske lovgivning. Ibi-Pippi har oplevet på baggrund af sit cpr-nummer at blive inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om menstruation. Pippi, som ikke har skiftet fysisk køn, udfyldte undersøgelsen.”
[…]
“Ladeport eller ej. Spørger man Venstres politiske ordfører anno 2024, så lyder svaret fra Jan E. Jørgensen, at Venstre i dag bakker op om loven om juridisk kønsskifte.
»Vi synes ikke, det er godt, at der er mange, der får juridisk kønsskifte, men vi synes heller ikke, det er dårligt, der er nogen, der får juridisk kønsskifte. Vi synes, at dem, der har behovet for det, og som i de fleste tilfælde også har fået biologisk kønsskifte, at de også skal kunne være det køn over for myndighederne, som de de facto er blevet,« siger Jan E. Jørgensen.”
[Spørgsmål fra journalisten:]
Fatma Økten advarede mod en »ladeport« af ansøgere med den nuværende lovgivning. Antallet af ansøgere er steget med 157 procent over ti år. Havde hun ikke en pointe?
[Jan E. Jørgensen svarer:]
»Hun havde jo ret i, at det var noget, der ville være i stigning. Og så kan man jo altid diskutere, hvornår noget er en ladeport, og hvornår det er en dør.«”
———————————
Her kan artiklen læses: https://www.berlingske.dk/politik/ti-aar-efter-loven-traadte-i-kraft-faar-flere-end-nogensinde-foer
———————————
#afskafjuridiskkønsskifte